Nicolai ude af ‘Robinson’: Det var svært at komme tilbage
Det var svært for Nicolai at komme tilbage til civilisationen.
Nicolai Reitan Boas blev den første til at forlade hold Syd. Det skete i aftenens femte afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' efter 14 dage på den øde ø.
Det var Nicolais gode lederevner, der fik flere af de andre til at få øje på ham, og de mente, han satte sig selv højere end holdet. Det er Nicolai dog ikke selv enig i, men ikke desto mindre blev det hans skæbne i ekspeditionen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: TV3 med kæmpe ‘Robinson’-brøler
At komme tilbage til Danmark var dog ikke, hvad Nicolai havde regnet med.
- Jeg savnede 100 procent min frihed og muligheden for at gøre, hvad jeg havde lyst til og være sammen med dem, jeg havde lyst til, fortæller den 36-årige yoga underviser.
LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldberg viser alt: Mit private paradis
Trak stikket
Men selvom friheden kom tilbage, var det svært. Og Nicolai tog derfor hurtigt væk igen.
- Jeg tog direkte op i mit sommerhus, da jeg kom hjem. Noget, jeg ikke var forberedt på, var, hvor svært det var at komme tilbage til det, jeg kom fra, fortæller Nicolai og tilføjer:
- Det med ikke at få mad i så lang tid, være presset på den måde og være væk fra det, man kender, så er det som om, man bliver vant til en helt ny måde at være i verden på. Det var så stor en forskel, så jeg blev meget hurtigt overstimuleret af at være sammen med andre mennesker.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: 'Nybygger'-hus jævnet med jorden
Derfor var det for Nicolai den rigtig beslutning at trække stikket i sommerhuset de første dage efter hjemkomsten.
- Stilhed med min mand og vores hund. Det var rart, fortæller Nicolai, der har sommerhus i Nykøbing Sjælland.
LÆS OGSÅ: Mads Steffensen gør comeback: Tilbage på skærmen