Foto: Uffe Kongsted

'Besat af Bad Boys'-Mariyahs største sorg: Jeg kommer mig aldrig over det

Nu åbner Mariyah mere op omkring den personlige historie, hun delte i aftenens afsnit af TV3-programmet.

Normalt står den på fest og glæde, når 'Besat af Bad Boys'-pigerne giver den gas og jagter den store kærlighed blandt tatoverede, pumpede mænd. Men dagens afsnit af TV3-serien bød også på en dybt personlig historie fra Mariyah Samia, der åbnede op og fortalte, at hun havde mistet sin mor til alvorlig sygdom.

I afsnittet ville Mariyah ære sin mor med en smuk mindetatovering med citatet "Livet er en gave - selv på en dårlig dag", som moren havde stående på sit spejl, og som hun levede efter, mens hun var syg. Nu fortæller hun baggrunden for tatoveringen.

- Jeg har arvet mange ting efter min mor, men det er jo en omstændig og følelsmæssig proces at gå igennem det hele. Men her fandt jeg blandt andet min mors gamle skitsebog med tegninger, hvor hun havde tegnet nogle liljer til mig. Jeg havde spurgt, om hun ikke ville tegne nogle blomster til mig, og dem havde hun så tegnet, siger Mariyah til Realityportalen og fortsætter:

- Jeg ville dog ikke have dem, fordi jeg sagde, at liljer var en begravelsesblomst. Men da hun så døde, og jeg fandt dem i bogen, gav det mening, at det selvfølgelig skulle være dem og så sammen med hendes citat fra spejlet. Det var en god måde at ære og minde min mor på, siger 'Besat af Bad Boys'-deltageren, der er meget glad for resultatet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babes kæreste er død: Han ser ikke vores børn vokse op

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Brian Mørk deler sin sorg:

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-stjerner i sorg over dødsfald: Nu har han fået fred

Kræft i hele kroppen

Mariyah fortæller, at det var kræft, der i sidste ende tog livet fra hendes mor, som i flere år havde kæmpet mod sygdommen.

- Hun var syg af flere omgange. For omkring ni år siden fik hun konstateret modermærkekræft, og hun var til lægen for at få det fjernet. De fandt ud af, at hun også var ramt af kræft i lymfesystemet, og hun fik derfor fjernet en del lymfeknuder, fortæller hun.

Mariyah er rigtig glad for tatoveringer, der er et smukt minde til moren. (Foto: Privat)

Efterfølgende fik moren dog en del problemer – især med væske i benene – og selv om hun altid havde været en frisk kvinde, der arbejdede som selvstændig med sin egen klinik, måtte hun sande, at hun ikke kunne holde til det, og hun blev derfor sygemeldt.

LÆS OGSÅ: CHOK: Er Lenny og Nadja gået fra hinanden?

Men selv om moren var hårdt mærket af behandlingen, så virkede det i lang tid til at have virket, og i næsten fem år viste hun ikke tegn på kræft. Det skulle dog desværre ændre sig, kort før moren ramte femårs-punktet, hvor hun officielt kunne kalde sig kræftfri.

- Hun havde været ved lægen til en almindelig helbredsundersøgelse, og her fandt de blod i hendes urin. De vidste ikke, om det var noget, så hun skulle tjekkes 14 dage senere, og her var det det samme. De frygtede derfor, at hun havde kræft i nyrerne, siger Mariyah.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-dommers store sorg: Mor er død

Moren blev derfor scannet, og selv om nyrerne ikke viste tegn på kræft, så kunne man på scanningen se bunden af hendes lunger, der var ramt af sygdommen. Mariyah fortæller, at det viste sig, at hendes mor havde kræft i benene og ryggen, og at det blandt andet havde spredt sig til lungerne.

- Hun kom derefter med i et behandlingsforsøg med immunterapi, og det så ud til at virke. Efter behandlingerne var det næsten væk, men det ville kræve en ekstra behandling, hvis det skulle helt væk. Desværre fik hun afslag på det.

- Herefter var hun igennem forskellige behandlingsformer - blandt andet kemo i pilleform - men hun blev simpelthen så syg af det, siger Mariyah og fortæller, at moren også betalte for behandlinger i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Anders og Torbens familietragedie: Vores søskende døde

"Den værste dag i mit liv"

I sommeren 2015 fik moren besked om, at hun havde mellem fire og fem år tilbage at leve i, og Mariyah var flyttet til Jylland for at være tæt på hende. Af forskellige årsager var 'Besat af Bad Boys'-deltageren dog nødt til at flytte tilbage til København, hvor hun fulgte med i kampen mod sygdommen på sidelinjen og også kom på besøg.

- Jeg var derovre i julen 2015, og den 24. december det år var den sidste gode dag, jeg havde med min mor. Om aftenen kørte hendes mand mig hjem, og han fortalte, at min mor få måneder forinden havde fået at vide, at det så så slemt ud, at hun havde mindre end ni måneder tilbage at leve i, fortæller Mariyah, der modtog nyheden med stort chok.

- Jeg vidste det jo ikke, og det sidste, jeg havde hørt, var, at hun havde fire-fem år tilbage. Men hun var sikker på, at hun ville besejre det, så hun var gået stille med det og ville ikke fortælle mig det.

LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne dater ‘Robinson’-hunk

Herefter gik der desværre ikke mange måneder, før Mariyah fik et trist opkald.

- Min far ringede og sagde, at jeg skulle pakke en taske, og så ville vi køre dagen efter, for det så slemt ud med hende. Der var ikke rigtig kontakt til hende, så hun var blevet indlagt. Jeg lagde på og var selvfølgelig rigtig ked af det, men der gik ikke lang tid, før han ringede igen og sagde, at vi var nødt til at køre med det samme. Det så rigtig slemt ud.

I to døgn lå moren i koma, hvor Mariyah sang for hende og sad ved hende, indtil moren ikke havde flere kræfter til at kæmpe med. Den 8. marts 2016 trak hun vejret for sidste gang. Hun blev kun 46 år gammel.

- Det er det værste, der er sket i mit liv. Jeg har heller ikke sunget siden, for det kan jeg bare ikke. Jeg elskede ellers at synge, men det er bare for hårdt. Jeg bliver så ked af det.

LÆS OGSÅ: Husker du ‘Besat af bad boys’-Lasse? Nu er han tilbage

Tætte efter svær tid

Morens død ramte Mariyah hårdt. Efter en række hårde teenageår var de to nemlig blevet rigtig tætte i årene op til dødsfaldet.

- Jeg var bestemt ikke den nemmeste teenager, og hun var nok heller ikke den nemmeste at leve med. Men det ændrede sig, da jeg blev en 17-18 år, hvor vi virkelig fandt ud af det. Herefter blev vi rigtig tætte og var det resten af hendes liv, siger hun.

I perioden efter dødsfaldet var hun helt knust, og hun fortæller, at hun mistede veninder, fordi de ikke kunne holde ud til at se hende så ked af det. Hun orkede intet. Takket være andre venner og hendes fætter kom hun igennem sorgen og tilbage til livet, men hun kommer sig aldrig helt over det.

- Det er jo sådan noget, der kun sker for naboen eller en man kender på Facebook. Men nu var det mig, der var naboen eller hende på Facebook. Nu nærmer årsdagen for hendes død sig, og der kommer jeg til at være helt knust. Jeg kan ikke tage på kirkegården til hende der. Jeg kommer mig aldrig over det, men jeg tager ét år ad gangen, slutter hun.

LÆS OGSÅ: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne kvæstet i uheld

Herunder kan du se klippet med Mariyah fra dagens afsnit af 'Besat af Bad Boys':

LÆS OGSÅ: ‘Besat af bad boys’-stjerne jubler over familieforøgelse