Molly Egelind holder med sygeplejerskerne: De fortjener det bedste

Skuespilleren Molly Egelind, der på nuværende tidspunkt er relevant i ‘Sygeplejeskolen’, lægger ikke skjul på sin holdning til sygeplejestrejken.

Af Helle Bill Madsen - 10. oktober 2021 kl. 20:55

Molly Egelind, der lige nu er på barsel med sin og Benjamin Hasselflugs fem måneder gamle datter, Wilma, er en ivrig forkæmper for de danske sygeplejerskers rettigheder. Både på grund af sit eget forhold til sundhedsvæsnet efter to fødsler, og gennem sin indsigt i sygeplejefaget som eleven Anna i ‘Sygeplejeskolen’ på TV 2 Charlie.

LÆS OGSÅ: Hed flirt i ‘Robinson Ekspeditionen’: Hun er røvhamrende lækker

– Der er mange gode intentioner, men ikke så meget plads i det danske sundhedsvæsen, siger Molly Egelind, 33, og bliver helt alvorlig.

– Det er en ret afgørende oplevelse som ung kvinde at bringe et barn til verden. Jeg blev personligt meget ked af det under hele sygeplejestrejken og det, den IKKE mundede ud i, for jeg synes, at de fortjener så meget bedre, dem der passer på os, slår Molly fast.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor ‘Paradise’-Chris fortæller om at være født som kvinde.

Meget berørt

Udover Wilma har hun også datteren Ellinor på syv. Lige nu strejker de danske sygeplejersker i en time ad gangen, men tidligere på året var konflikten langt mere tydelig, og det så Molly, der fødte Wilma sidst i april.

LÆS OGSÅ: Wozniacki afslører: Endnu en baby på vej

– Sygeplejestrejken har berørt mig meget, og især så tæt på min fødsel. Jeg var ikke mærket af konflikten, andet end at vi lå voldsomt tæt stuvet sammen. Hvilket ikke er sjovt i en situation, hvor man gerne bare vil have ro og fred. Jeg synes, at det er noget, vi alle sammen burde gå op i, for vi får alle sammen brug for det på et tidspunkt, at der er nogen, som passer på os. Uanset om du kommer til skade under noget havearbejde eller skal føde.

LÆS OGSÅ: Oprevet ‘Luksusfælden’-deltager: De er nogle røvhuller

En kæmpe nørd

Molly vil ikke involvere sig politisk, men hun lægger ikke skjul på holdning.

– Det er synd, at sygeplejerskerne ikke fik mere ud af strejken. Hvis der er noget, man kan sige om de sygeplejersker, jeg har mødt eller har været i berøring med som konsulenter på vores optagelser, så er det, at de i den grad brænder for deres arbejde, slår hun fast. Molly elsker for fjerde gang at være trukket i uniformen som Anna i ‘Sygeplejeskolen’, og hun håber på meget mere.

LÆS OGSÅ: Oprevet ‘Luksusfælden’-deltager: De er nogle røvhuller

– Jeg er en kæmpe nørd og elsker alt vidensbaseret , så det passer mig perfekt at suge til mig i rollen som Anna. ”Gud, hedder tingene det på latin”. Vi lærer jo noget nyt hver sæson, fordi de unge sygeplejeelever skal ud i nogle nye udfordringer, så jeg føler, at min kloge-hjerne bliver stimuleret, siger Molly og griner.

– Jeg har holdt foredrag for sygeplejeelever, og jeg føler mig meget tæt knyttet til faget, efter at ”have været i det” i fire år nu. Rollen som Anna er den rolle, jeg har spillet længst. Jeg påstår ikke at vide noget som helst, men jeg er god til at lade som om.

LÆS OGSÅ: Efter flere år: Nu vil hun tilbage

Læs mere om