Medina i grimt uheld: Har knust knæet

Torsdag aften skulle Medina have spillet Skovrock i Aalborg, men et uheld har sat en stopper for sangerindens planer.

Et uheld på et betongulv betyder, at sangerinden Medina ikke kommer til at optræde torsdag aften til Skovrock i Aalborg.

Her skulle sangerinden have spillet dobbeltkoncert med ekskæresten Christopher, men på det sociale medie Instagram, fortæller hun, at hun er nødt til at aflyse.

- Kære dejlige fans, jeg er netop nu lige kommet ud fra hospitalet med et semi-knust knæ, og er derfor nødt til at aflyse mit show i aften, skriver sangerinden, der har lagt et billede op, hvor man kan se, at hun har fået bundet knæet ind og må støtte sig til to krykker.

- Jeg er forfærdeligt ked af at skuffe jer med så kort varsel, men desværre kan man ikke helgardere sig mod alt i denne verden, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Medina langer ud efter Christopher

Røg direkte i jorden

Medina har netop lagt dette billede ud på Facebook. (Foto: Facebook/Privat)
Medina har netop lagt dette billede ud på Facebook. (Foto: Facebook/Privat)

Onsdag aften var sangerinden gæst ved By Malene Birger-modeshowet på Papirøen, og her ankom hun i sylespidse hæle. Dem ser det nu ud til, at hun må undvære i en periode.

- Jeg tog mig lige et flyveskalleknæ-styrt direkte ned i en gang beton, skriver hun og fortæller, at Burhan G i stedet vil spille koncert sammen med Christopher for de fremmødte fans.

LÆS OGSÅ: Paradis-par går fra hinanden

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.