Flere forbipasserende var ved at dreje hovedet af led, da de i onsdags fik øje på Martin Jensen og Pernille Vermund i samtale ved Holmens Bro i København. Men der er ikke tale om en ny alliance i dansk politik eller en duo, der vil erobre hitlisterne. Den 29-årige 'X Factor'-dommer og Nye Borgerliges 45-årige partiformand er gode venner, der gik en tur.
- Vi mødte hinanden her for et halvt år siden, og ja, vi er private venner. Der er ikke mere i det, fortæller Martin Jensen til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Oh Land raser over denne kommentar
-Du er ikke på vej ind i politik så?
- Er du sindssyg, jeg er muligvis den mest upolitiske person, der eksisterer i det her land. Jeg har ikke engang nogen idé om, hvad det er, hun laver, jeg ved bare, hun er en cool person.
- Ved du, hvad hendes parti hedder?
- Nej. Jeg interesserer mig overhovedet ikke for politik. Jeg ved bare, at jeg vil have lave bilskatter, så jeg tror, det er et eller andet med, at Liberal Alliance går ind for det, så det er nok det, jeg stemmer på, tænker jeg.
LÆS OGSÅ: Jesper Skibbys hårde kamp: Jeg forsøgte selvmord
- Jeg sidder ikke og snakker om musik hele tiden, og hun sidder ikke og snakker om politik hele tiden, forklarer Martin Jensen om venskabet (Foto: Uffe Kongsted)
- Det er ikke politik, I snakker om så?
- Nej, det er det ikke. Det ville i hvert fald være en meget, meget kedelig samtale, der ville gå meget stærkt, fordi det har jeg ingen idé om.
LÆS OGSÅ: UHH! Romance i 'X Factor'
Martin spørger HER&NU, om Pernille går ind for lavere bilskatter, og vi er ham svar skyldig, men forklarer, at Nye Borgerlige blandt andet vil begrænse indvandring.
- Nå for helvede, så er det da en dårlig case, jeg har fået stillet mig i her, når jeg har to af dem med på scenen, griner Martin Jensen med henvisning til sine to nu tidligere deltagere Hiba og Vilson, som har rødder i hhv. Palæstina og Kosovo.
Pernille Vermund bekræfter overfor HER&NU at hun Martin Jensen og hans kæreste Natasha er gode venner, og at mødet var af privat karakter.
LÆS OGSÅ: Linse fortryder kosmetiske indgreb: Stop mens legen er god!
LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Hundebøll planlagde selv sit exit