Mark (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

Mark i 'Ex on the Beach': Jeg nægter at bruge kondom

Reality-hunken har bestemt ikke planer om at bruge kondom, når han skal have sex i 'Ex on the Beach'.

Under ‘Robinson Ekspeditionen’ 2015 blomstrede kærligheden mellem Monique von Appen og Mark Bøgelund, og under opholdet på Filippinerne blev Monique gravid. I februar 2016 blev parret forældre til datteren Manila, og april året efter fik de endnu en datter sammen, Marina, på trods af at de ikke længere var et par.

LÆS OGSÅ: Mark om 'Ex on the Beach'-deltagelse: Monique truede med Statsforvaltningen

I dag er parret ikke just de bedste venner, men er nødt til at samarbejde omkring deres to børn.  De håber dog begge på at finde en sød kæreste i nærmeste fremtid, og mens Monique dater herhjemme, håber Mark på, at han kan finde sig en sød pige under 'Ex on the Beach':

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Mark: Måske har jeg supersæd

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se to af sidste års deltagere fra 'Ex on the Beach' havde sex og ikke var helt enige om, hvorvidt det var fedt eller nederen.

- Jeg håber, at jeg under min medvirken får en fed oplevelse og måske finder en kæreste. Jeg skal dog ikke blive kærester med hende herinde. Istedet vil jeg bare gerne finde en, som jeg kan bygge noget op med herinde, og så kan vi måske bliver kærester, når vi kommer hjem. Der er for meget forskel på at være inde i villaen og derhjemme, så det er først, når man kommer hjem, at man egentlig kan vurdere om det er kærestepotentiale, forklarer Mark til Realityportalen.dk.

Han slår desuden fast, at selvom han gerne vil have sex i villaen, har han ikke planer om at gøre nogen af pigerne gravide under 'Ex on the Beach', ligesom han gjorde med Monique under 'Robinson':

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

- Nej, jeg skal ikke gøre nogen gravide herinde. Så pakker jeg mine ting og løber. Det kommer slet ikke til at ske. Jeg har to fantastiske børn, og det er det. Jeg er hernede for at hygge mig og have det sjovt, og det er det. Dog nægter jeg at bruge kondom. Det gider jeg ikke. Så jeg sørger ikke for prævention, men jeg håber da, at pigerne gør det. Det er måske risky, men det er sådan, det er. Så tager jeg hellere chancen og håber på det bedste. Det tager for lang tid og er for akavet, så hellere satse på, at pigen har noget, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Fie afslører: Her er sandheden om mig og Mark