Margrethes tur til London aflyst igen: Skår i juleglæden

Dronningen har ventet i to år - hun blev desværre skuffet igen.

I sidste øjeblik har dronning Margrethe igen måttet aflyse sin traditionsrige juletur til London. Det er andet år i træk, at majestæten går glip af det ugelange ophold, hvor hun også har officielle opgaver mellem de mange private fornøjelser.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor dronningen er på arbejde i Tivoli...

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter overfor HER&NU, at aflysningen sker på grund af den aktuelle covid-19-situation i Danmark og England. I sidste fredags skulle dronningen have deltaget i officersmiddagen ved The Princess of Wales's Royal Regiment, hvor hun er æresoberst, og i sidste søndags skulle hun have fejret færdiggørelsen af den danske kirke i Londons restaurering med en festgudstjeneste.

LÆS OGSÅ: Dronning Magrethe har fået tredje stik

Her skulle hun også for første gang have set præst Flemming Kloster Poulsen bære den flotte messehagel, som hun designede og broderede sidste år.

Kunst og shopping

I den private afdeling havde dronning Margrethe uden tvivl glædet sig til de store kulturelle oplevelser og rige muligheder for shopping, som den engelske hovedstad byder på.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerne afslører: Havde det mentalt dårligt under ‘Vild med dans’

Hun var senest i London i 2019, og her havde hun selskab af en nær ven, den svenske greve Gustaf Trolle-Bonde, 78, der i den grad fik smilet frem hos den 81-årige majestæt. De blev set forlade et hotel i Chelsea-kvarteret, og sammen kørte de i den danske ambassades bil til The National Gallery på Trafalgar Square, hvor de tilbragte en hel formiddag.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

Han er ekspert i kunsthåndværk og kulturhistorie og var i mange år ansat hos auktionshuset Christie's i London. I 2009 flyttede han dog hjem til godset Trolleholm i Skåne mellem Lund og Helsingborg.

LÆS OGSÅ: Tvillingernes søde gestus: Vincent og Josephine hyldede Mary