Linse ville vinde Alba: Klar til kamp mod Cengiz’ mor
Linse har altid ønsket at være den foretrukne bedstemor hos Alba.
Da Linse Kessler i 2016 gjorde klar til at blive mormor, var den hårdtslående kvinde klar til at kæmpe for sin rolle som den bedstemor, der fik mest tid med den nyfødte. Så hun var klar til at drage i krig mod Cengiz’ mor for at få mest tid med lille Alba.
Til alt held viste det sig, at Linse ikke behøvede at hæve sværdet og drage i krig.
- Farmor og jeg har et godt samarbejde. I starten tænkte jeg med Alba, at ’nu skulle jeg satme vinde den her’. Men der er slet ikke noget at vinde. Vi deler godt, siger Linse til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Nu åbner Linse op: Folk spørger mig, hvordan jeg kan holde til det
Hun er lykkelig for at have fået endnu et barnebarn, men der skal stadig kæmpes for at få tid med de små. Dog ikke med farmoderen, men i relation til Geggo og Cengiz.
- De er ikke de store udlånere. De passer deres børn selv, så jeg skal virkelig lægge planer og huske dem på det. Men jeg får lov at låne Alba lidt mere nu, fortæller Linse.
LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab
Hun var også klar, da Geggo gik i fødsel. For her fik hun lov at få lidt tid med Alba.
- Jeg passede hende, da hun skulle føde. Og de kom hjem med det samme, så vi sad og ventede på dem derhjemme.
Om hun får flere børnebørn, er dog uvist.
- Jeg ved ikke, om de skal have flere, lyder det tvivlende fra Linse.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Rachel er blevet single
Cengiz har tidligere udtalt, at han virkelig gerne vil have en dreng, men Linse tror ikke, at pige nummer to vil udløse jagten på en dreng.
- Han er virkelig glad for sine piger, understreger Linse, der er lykkelig for sit andet barnebarn.
- Det var dejligt at få nummer to. Fuldstændig det samme som med Alba.
LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-drama: Iværksætter stopper samarbejdet med løverne