Linse og Didde  (Foto: Michael Stub)
Linse og Didde (Foto: Michael Stub)

Linse afslører: Jeg savner Didde

Efter cirka et år hver for sig afslører Linse, at hun savner sin tidligere ‘Brygge’-veninden Didde.

Indtil sidste år var Didde Skjelmose fast inventar i 'Familien fra Bryggen'. Men efter at Didde flyttede til Sønderjylland, blev venskabet mellem Linse og 'Brygge'-veninden brudt.

I marts 2014 gav Linse et eksklusivt interview til Realityportalen.dk, hvor hun fortalte, at hun ikke savnede Didde. Men det har ændret sig.

- Da Didde flyttede fra 'Bryggen', var det som en naturlig ting. Hun havde endelig fundet kærligheden i en god fyr. Vores venskab var lidt slidt, og jeg tror egentlig, at det passede os begge at gå hver til sit, forklarer Linse til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Når det så er sagt, så vil jeg indrømme, at jeg er begyndt at savne Didde. Vi har jo så mange fede minder sammen, og vores venskab går faktisk 20 år tilbage.

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Vil gerne mødes

Linse afslører samtidig overfor Realityportalen.dk, at hun gerne vil mødes til en sludder med Didde i fremtiden.

- Jeg arbejder jo tit i Jylland, så hvis Didde giver en kop 'Linse og Didde kaffe', så siger jeg ikke nej, siger Linse.

Linse fortæller yderligere, at særlige venskaber af og til har brug for lidt afstand.

-  Lange venskaber som vores får bare brug for pauser nogle gange, og det har vi også haft tidligere.

Linse glæder sig over, at Didde, også efter bruddet med kæresten René, har fundet melodien i Jylland, men hvis veninden en dag skulle vende tilbage til 'Bryggen', vil Linse gerne mødes.

LÆS OGSÅ: Linse om familieforøgelsen: Jeg glæder mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser