'Kongerne'-Kia afslører selvmordsforsøg: Det har kostet mig dyrt

Siden Kia Sødergreen fra 'Kongerne' blev mor, har hun kæmpet med fødselsdepression og fødselspsykose, og sidste år blev det hele for meget for hende.

De seneste år har været alt andet end nemme for Kia ’Sugar’ Sødergreen fra ’Kongerne’. Siden hun og kæresten Walid ’Knaldperlen’ Bechera blev forældre til sønnen Marcus tilbage i 2017, har hun været indlagt og udskrevet fra psykiatrisk afdeling adskillige gange som følge af en fødselsdepression og fødselspsykose, som hun blev ramt af efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Indlæggelser på stribe: Så mange gange har Kia været indlagt siden fødslen

De mange indlæggelser har betydet, at hun har måttet ofre vigtige ting og begivenheder i sit liv. Blandt andet gik hun glip af sønnens første fødselsdag, da hun i perioder under sin indlæggelse slet ikke har måttet være i kontakt med ham.

LÆS OGSÅ: CHOK: Walid og sønnen flytter væk fra Kia

Der er ingen tvivl om, at Kia, som lige nu bor på et bosted på Sjælland, har haft det enormt svært med situationen, og nogle perioder har været så mørke, at Kia sidste år forsøgte at gøre en ende på det hele.

- Sagen er den, at jeg i december sidste år prøvede at tage mit eget liv. Jeg kunne ikke mere, jeg ville ikke mere. Det hele var noget møg, fortæller Kia til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Walid og sønnen er flyttet: Så lidt ser Kia dem nu

Politiet tog affære

Hun åbner op om denne svære tid over for Realityportalen i kølvandet på en ny afgørelse fra politiet, som netop har inddraget hendes kørekort. Det skete efter en tvangsindlæggelse efter Kias selvmordsforsøg, som politiet blev berettet om.

- Efter tvangsindlæggelsen fik politiet besked om min diagnose og mine problemstillinger. Hvilken diagnose eller diagnoser, der er tale om, er jeg ikke parat til at dele med hele Danmark endnu, men det er på baggrund af disse og denne situation, at politiet nu har inddraget mit kørekort, forklarer Kia.

LÆS OGSÅ: Kia taler ud om voldsom fødsel: Sønnen brækkede skulderen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kia er bekymret for Knaldperlen i 'Kongerne'.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia: Sådan påvirker sygdommen min krop

Den 20. marts i år fik hun det første brev fra politiet, hvor beskeden lød, at kørekortet nu var ugyldigt, og at hun skulle sende det retur til politiet. Det vækkede en stor undren hos Kia, for hun var slet ikke klar over, at hendes førerret skulle vurderes, og hun havde ikke fået nogen advarsler, fortæller hun.

- Jeg kunne aldrig finde på at køre bil, hvis det er uansvarligt. Jeg har aldrig fået hverken en fartbøde eller parkeringsbøde, og jeg kører altid lovligt, forsikrer hun.

LÆS OGSÅ: Walid åbner op efter Kias indlæggelser: Sådan klarer jeg det hele

Efter en længere korrespondance med politiet fik hun en ny tidsfrist til at indhente en lægeerklæring. Ifølge Kia blev denne sendt af politiet til embedslægen, som vurderede, at det ikke var forsvarligt at lade hende køre bil – også selvom hun igen var blevet udskrevet. Det fandt Kia underligt, og hun blev efterfølgende bedt om at lade sin psykiater lave en ny vurdering af hende. Psykiateren kom dog frem til den samme konklusion som embedslægen – kortet skulle inddrages.

- Jeg er rigtig ked af den situation, jeg står i, og jeg skal nok sælge min bil nu, da jeg endnu ikke ved, hvornår det muligt for mig at få kørekort igen, fortæller en trist Kia.

LÆS OGSÅ: Kia raser efter ny udskrivelse: Jeg føler mig svigtet

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra politiet, men politiet kan ikke udtale sig om den konkrete sag, eller om hvad der er normal praksis, da hver enkelt sag kræver en konkret vurdering.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har læger en forpligtelse til at udstede lægeligt kørselsforbud, hvis de vurderer, at patientens tilstand, for eksempel ved akutte psykoser, manier og svære depressioner, eller hvis medicin påvirker evnen til at føre køretøj og udgør en nærliggende fare for enten den syge eller andre.

Ved akutte situationer kan lægen videregive helbredsoplysninger til politiet uden patientens samtykke ifølge sundhed.dk. Det er kun politiet, der kan fratage retten til at føre motorkøretøj, tage kørekort eller konfiskere køretøjer.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed ophæves kørselsforbuddet, når sygdommen er stabil eller overstået, og patienten efterlever behandlingen på tilstrækkelig vis.

LÆS OGSÅ: Realityhunk efter lang kamp: Sådan fandt vi vores søns navn

Herunder kan du se det første brev fra politiet, som Kia modtog tidligere i år.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Kia raser mod Princess Natascha: Hvordan kan hun tillade sig det?