Onlyfans-model truer med at afsløre nøgenbilleder af prins Harry
Den tidligere stripper, Carrie Royale, festede med prinsen i Las Vegas i 2012.
Prins Harrys vilde weekend i Las Vegas for 14 år siden bliver ved med at hjemsøge ham.
Nu melder den tidligere stripper Carrie Reichert sig på banen igen.
Artiklen fortsætter under videoen...
43-årige Reichert, der har en indbringende karriere som dominatrix på Onlyfans under kunstnernavnet Carrie Royale, truer nu med at poste sine nøgenbilleder af Harry på betalingssitet.
- Jeg har nogle pæne nøgenbilleder af ham. De har aldrig været set i offentligheden før, fortæller hun til avisen The Sun.
Ifølge Reichert vil man blive "chokeret" over billederne.
LÆS OGSÅ: Her er hun! Grev Felix forelsket i 23-årig skuespiller
En række billeder blev allerede i 2012 publiceret af Harry, blandt andet et på forsiden af The Sun, hvor han ses helt nøgen med hænderne over sine ædlere dele.
Den tidligere stripper fortæller The Sun, at hun og Harry kyssede i den suite på Wynn Hotel, hvor hun sammen med en række andre strippere blev inviteret med til fest af Harry og hans venner.
LÆS OGSÅ: Efter lang tavshed: Nu er Casanova tilbage
Carrie Reichert har tidligere solgt nogle trusser, som hun hævder, Harry flåede af hende under nattefesten i Las Vegas.
Årsagen til at hun t vil poste sine private billeder af Harry er irritation over ikke at være nævnt med et ord i erindringsbogen "Spare", der udkom sidste år
LÆS OGSÅ: Prins Harry haster hjem for at besøge syg Charles
- Jeg er lidt vred over at være blevet udeladt i bogen. Der var meget han ikke skrev om den nat. Han kunne have fortalt, hvad der skete mellem os, men det glemte han fuldstændigt, siger hun til den engelske avis.
Her undlader hun heller ikke at give en opsang til prins Harrys hustru, Meghan, hertuginden af Sussex.
- Harry var så skør, sjov og spontan. Hvor forsvandt alt det hen? Jeg tror Meghan har suget livet ud af ham for han er blevet kedelig og hun har virkelig bukserne på, lyder svadaen fra Carrie Reichert.