WHAT: Så meget har Geggo taget på under Smukfest
Alkohol og fastfood er en fast del på en festival, og det sætter sig hurtigt.
"Livsstilsændring og sund krop", var ordene fra Stephanie Karma Salvarli i et af de tidligere afsnit i podcasten 'Geggo og Cengiz - Helt ærligt'.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise kritiseres for sin ferie med børnene
Det var dog ikke helt det, der skete, afslører Stephanie i det nyeste afsnit i podcastserien.
Efter fem dage på Smukfest i Skanderborg føler Stephanie sig ikke i den sundeste krop.
- Jeg var på Smukfest for andet år i mit liv. Vi havde lejet et hus, og det var sygt nice. Jeg har jo nærmest ligget i sprit i tre dage, og jeg har spist SÅ meget mad, fortæller Stephanie og tilføjer:
- Det bedste ved Smuk er maden - jeg er der jo for maden. Jeg tror, jeg har spist mere, end jeg har drukket.
Ifølge manden, Cengiz, kan han godt se, at Stephanie har taget på.
- Jeg har regnet sammen, at jeg den ene dag spiste 8000 kalorier, og det var uden det, jeg havde drukket. Der er sket det, at jeg har taget fem kilo på, mens jeg var på Smuk, afslører hun.
LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller bliver ny vært på TV 2
SKAL lykkes
Stephanie har dog en plan for, hvordan livsstilsændringen og de sunde vaner nok skal lykkes.
- Der skal ske det nu, at jeg har tænkt mig at kaste mig ud i noget drastisk. Jeg har en sidste udvej, og ellers giver jeg op, og ellers lever jeg bare med det. Jeg vil prøve intermittent fasting, hvor man har et spisevindue, fortæller Stephanie, der er meget motiveret.
- Jeg har ikke haft denne her vægt før uden at være gravid, så jeg er større, end jeg plejer. Men for mig handler det ikke om vægten, men om sundhed. Jeg bliver forpustet bare af at gå op på vores første sal.
Hør hele podcasten HER.