WHAT: Glemte julegaven

Den første jul bød på overraskelser, manglende gave og tyveri.

Julen er hjerternes fest, og det er heldigt, når man som Lambang Arianto er til den glemsomme side. I ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" fortæller ham og Kaspar Arianto om deres første jul sammen, og her var Lambang tæt på ikke at gøre et særlig godt indtryk.

LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-vindere sælger vinderhuset

Ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

- Faktisk den første jul, vi holdt sammen Kasper og jeg, der glemte jeg at give ham en gave. Jeg havde så travlt, indrømmer Lambang og tilføjer:

- Jeg fik en rigtig flot biopejs af Kaspar, så bliver julen meget mere hyggelig.

Selvom det ikke blev til en gave fra Lambang, så havde han overraskelser i ærmet, fortæller de to, som også havde overraskelser med til podcast-værten Marcus Eklund. Da Kaspar og Lambang ankom til studiet iført flotte, glitrende juletrøjer, havde de nemlig et juletræ under armen.

LÆS OGSÅ: Efter Olivias exit: Her er den nye "Paradise"-vært

- Faktisk apropos vores første jul sammen, og det er derfor, vi har taget et juletræ med til dig i dag. Da vi havde datet i tre måneder, der er vi tilbage i 2012, da jeg holder julefrokost i min lejlighed med nogle af mine venner, og så pludselig ringer Lambang spritstiv på døren i min lejlighedsopgang og siger "Må jeg komme ind", fortæller Kaspar med et grin og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Kong Frederik overrasker: Juleferie i Madrid

- Og dem han så har med, det er hans fire bedste venner, som han har kendt helt fra barnsben af. Og på det tidspunkt er Lambang lige sprunget ud, jeg er hans første drengekæreste overhovedet. Han hiver de her fire gutter med op og et juletræ, som han er kommet til at stjæle fra juletræsudsalget nede ved storkespringvandet.

- Ja. Jeg hoppede over hegnet, fordi der ikke var nogen, der passede på det, og så følte jeg, det var gratis, forklarer Lambang.

LÆS OGSÅ: Sara Maria må undvære børnene til jul

Og det var ikke et lille juletræ, han kom anstigende med til festen, hvor de endte med at sidde og drikke sig fulde sammen, mens juletræet stod og lænede sig op ad væggen i lejligheden. De forsikrer dog om, at de ikke har stjålet det juletræ, de har med til Marcus.

- Man skal lave jule-overraskelser til hinanden, det var derfor, jeg kom med det juletræ til ham. Vi laver bare sådan nogle små, søde hilsner hele tiden, fortæller Lambang og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Jenna Bagge har født: Se det søde billede

- Vi gør også meget for vores børn ved at drillenissen er på spil hele tiden.

- Krøllen på det hele er, at jeg de næste mange år brugte enormt mange penge på det juletræsudsalg, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over, at Lambang havde stjålet et juletræ, griner Kaspar.

- Jeg kommer fra Indonesien, der stjæler vi ting, det er en del af kulturen. Man må godt låne lidt, det hedder at låne, tilføjer Lambang med et stort grin.

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Kaspar og Lambang herunder:

Dette afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er sponseret af Just Eat.