Fjolle fortryder: Det irriterer mig, at jeg gjorde det!

Der er stadig ballade i kolonihaven - i hvert fald fortryder "Fjolle" Kjeld Sørensen én ting.

Sæson to af "Balladen om kolonihaven" har fået sin ende - ligeså har Finns formandskab. Men trods en forsoningsfyldt sæsonafslutning, og en ny formand i haveforeningen i Aalborg, er der nu alligevel stadig lidt ballade at fornemme.

LÆS OGSÅ: Efter "Balladen": Susanne er tilbage i bestyrelsen  

I ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" har podcastværten Marcus Eklund besøg af kolonihaveparret Susanne og "Fjolle" Kjeld Sørensen - og her er Fjolle ikke bleg for at servere sin ærlige mening om den tidligere formand Finn Lund Nyby. 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

- Der er mange, der skælder ud, fordi de siger, at vi er for hårde ved Finn. Men man skal være hård ved ham, fordi han er en pjalt. Han er ikke ret god, understreger Fjolle.

Og der er da også særligt én ting, som Fjolle decideret fortryder ved det sidste afsnit af "Balladen om kolonihaven", der ellers, som en anden feel-good film, ender med, at Fjolle og Finn giver hinanden et kram. Men den lykkelige slutning er krakeleret. 

LÆS OGSÅ: Birgit Aabys private guldregn: Hemmelig velgører

- Jeg fortryder, at jeg gav Finn en knuser. Jeg rejste mig jo i forsamlingen og sagde, at jeg savnede Finn i Oasen. Men det var jo ikke Finn, jeg savnede. Jeg savnede formanden Finn. Så sagde jeg "så kom da her og få et knus". Det irriterer mig, at jeg gjorde det, fortæller Fjolle i podcaststudiet.

Fjolle gør sig ingen anstrengelser for at skjule, hvad han mener om Finn. 

LÆS OGSÅ: Fremtiden er afgjort: Kommer der mere "Balladen om kolonihaven"?

- Vi har jo aldrig været uvenner, vi har bare været uenige. Jeg synes, Finn har levet i en helt anden verden end alle andre, fortæller Finn og uddyber:

- Jeg fortryder, at jeg gav det kram. Det var ikke sådan ment. Jeg har altid sagt, at Finn kunne blive god. Hvis Finn havde slået et kolbøtte til den anden side, så kunne han have været en god formand. Men han havde sit væsen imod sig. 

LÆS OGSÅ: Kim har solgt kolonihaven: Det blev for meget

Formand-Finn er fortid - og nye, unge kræfter er kommet til. Den nye formand Nanna på 26 gør tingene på en anden måde. 

- Hun interesserer sig for alle i kolonihaven. Hun snakker med alle og kommer, når der er noget. Hun er sød, fortæller Susanne. 

LÆS OGSÅ: Linse: Jeg var psykopat

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder:

Dette afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er sponseret af Just Eat.