"Vild med dans"-stjerne er blevet forlovet

Efter fire år er der kommet ring på fingeren.

"Vild med dans"-stjernen Martin Reichhardt, der debuterede i TV 2-programmet i 2019 med skuespiller Marie Bach Hansen, er blevet forlovet. 

LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang: Så meget koster børnene

- 4 år med ham her i dag… og nu også med en lille ring på fingeren, skriver Martin i et opslag på Instagram. 

Martin og kæresten Benjamin Tubæk stod frem offentligt i november 2021. 

- Vi har kendt hinanden i snart et år. Vi mødte hinanden gennem Instagram, fortalte Martin dengang til HER&NU

Alt tyder på, at brylluppet skal stå allerede i 2025. 

- 2025 bliver en FEST!, skriver Martin til slut i opslaget. 

LÆS OGSÅ: Michéle Bellaiche afslører stor nyhed

Til HER&NU/Realityportalen deler Martin deltaljer om frieriet. 

- Vi blev forlovet midt i Amazonas regnskov i Peru. Benjamin elsker naturen, og derfor syntes jeg, det var det perfekte sted at fri til ham. Det var en super dejlig oplevelse, som vi begge vil huske, fortæller Martin og sætter ord på den kommende bryllupsfest. 

- Vi er allerede i fuld gang med bryllupsforberedelserne. Det bliver et ret stort bryllup, da vi har store familier. Og ellers bliver det et forholdsvis klassisk bryllup.

Se billeder af parret herunder: