Victoria trodser handicap: Det skal ikke stå i vejen
22-årige Victoria fra Vejle er født uden sin højre hånd, men det stopper hende ikke.
22-årige Victoria Mikkelsen sang og spillede sig direkte ind i Oh Lands hjerte i aftenens "6 Chair Challenge" i "X Factor", hvor hun fik en stol direkte videre til "Bootcamp".
LÆS OGSÅ: Peter Myginds rørende hyldest til Jytte Abildstrøm
I sin optræden spiller Victoria klaver, mens hun synger, hvilket var et stort ønske for Oh Land, men det var samtidig med til at give nogle nerver.
- Jeg havde ikke tænkt, jeg allerede skulle spille klaver nu. Jeg har optrådt én eller to gange med klaver, og jeg tænkte, jeg nok i forvejen ville få mange nerver på, så det var måske lidt risky både at have nerver på stemmen og samtidig at skulle koncentrere mig om et klaver, siger Victoria.
LÆS OGSÅ: Christopher sælger lejlighed: Se den her
Men efter workshoppen med Oh Land besluttede Victoria sig for at tage udfordringen op, og det er hun i dag glad for.
- Jeg var nervøs for at spille forkert, men man skal nok have lidt spænding i kroppen, før det bliver godt, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Født uden hånden
Victoria er født uden sin højre hånd, og hun ved ikke, hvorfor hun mangler den, da det aldrig er blevet undersøgt. Men ifølge Victoria er det muligvis genetisk, da der er to familiemedlemmer langt ude i stamtræet, der også manglede den ene hånd.
Men handicappet har aldrig stået i vejen for Victorias drømme.
- Det startede på efterskolen, hvor jeg gerne ville lære at spille klaver, og når man er født uden sin ene hånd, er det jo ikke noget, man selv er herre over, så jeg ville ikke have, det skulle stå i vejen for det, som jeg har lyst til. Så jeg begyndte at spille. Jeg spiller jo ikke helt efter bogen, men så spiller jeg på min egen måde og finder mine egne melodier, forklarer Victoria.
LÆS OGSÅ: 53-årige Elisa i babylykke
Ifølge Victoria er hun opvokset med den indstilling, at hun ikke skal lade sit liv begrænse.
- Jeg har altid prøvet at gøre tingene selv, og det er meget sjældent, jeg har brug for at spørge om hjælp. Jeg har altid på en eller anden måde formået at finde min egen lille måde at gøre tingene på, siger Victoria.
Victoria gik videre fra "6 Chair Challenge" med Leslie, og der bliver kun plads til en af de to i årets finaleshow i "X Factor".
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Fetterlein tjente styrtende på “Luksusfælden”