Michelle fra 'De unge mødre' (Foto: Discovery Networks Danmark)

Ung mor har født

En hård graviditet er endelig forbi for den unge mor, som nu kan kalde sig mor til tre.


Mandag blev fire til fem hjemme hos den tidligere 'De unge mødre'-deltager Michelle Ellekær, som blev mor for tredje gang. Det skriver hun på Instagram, hvor hun også har delt en række billeder af datteren.

LÆS OGSÅ: Fie raser efter underretning: Lad os være!

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Cecilie Haugaard fortæller om livet som mor.

- 22.05.23. Vores lille Philuca. 3025 gram og 46 cm, skriver Michelle på Instagram.

Michelle og kæresten Casper Galtheen har i forvejen sønnerne Elliot og Sander, men selvom det er Michelles tredje graviditet, så har den bestemt ikke været nem.

I slutningen af marts kunne Michelle pludseligt ikke gå, og lægerne konstaterede, at hun havde fået en blodprop i benet, og i slutningen af april blev hun indlagt med flere blodpropper.

Her blev den unge mor indlagt på en hjerteafdeling, da lægerne var bange for, hvad det kunne udvikle sig til. Hun endte med at være indlagt i flere uger, og hun fik besked på, at hendes fødsel skulle ske på Rigshospitalet.

Således fik hun en ny dato for sit kejsersnit, som altså var i mandags.

LÆS OGSÅ: Efter flugt til Tyskland: Nu er Natascha Linea tilbage