Ung mor afslører stor beslutning om fødsel
Den unge mor har ændret fuldstændig mening i forhold til fødslen.
Martinna Petersen, som er kendt fra 'De unge mødre', har aldrig lagt skjul på, at hun er bange for at føde, og at hendes tre tidligere fødsler sidder som traumer i hende.
LÆS OGSÅ: Julie Kriegler afslører ny kæreste
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Geggo fortæller om deres nye hus.
Derfor har hun været meget i tvivl om, hvordan hendes kommende fjerde fødsel skulle foregå, men nu har hun taget en stor beslutning.
LÆS OGSÅ: Efter dom: Nu har Teitur fået erstatning
- Jeg fik i går formiddags et dejligt opkald fra fødegangen i Randers: Jeg har været så heldig at få mit ønske for fødslen opfyldt! Hvis man har fulgt med herinde igennem de sidste knapt 10 år, ved man, at jeg er mega angst for at føde. Det er noget, som jeg har arbejdet meget med under alle mine graviditeter, skriver Martinna i et opslag på Instagram og fortsætter:
- Jeg har prøvet flere forskellige former for fødselsforberedelse, fødselshjælper/doula, terapi og jeg ved ikke hvad. Men desværre ikke til megen nytte, for alle fødsler sidder som traumer i mig. Selvom de på papiret er gået helt efter planen, har de inden i i mig føltes ekstremt voldsomme. Det ønsker jeg virkelig ikke denne gang, og derfor har jeg nu valgt at gribe det an på en anderledes måde.
LÆS OGSÅ: Skadet i 'Korpset': Sæþór kæmper stadig
Vil sættes i gang før tid
Martinna har i samarbejde med sin jordemoder, som hun også brugte under sin sidste graviditet og fødsel, lavet en fødselsplan. Planen står dog i kontrast til Martinnas tidligere fødsler, hvor hun har prioriteret det at føde hjemme højt.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-Maria giver status på mandens ulykke
- Førhen var det vigtigt for mig at have naturlige fødsler uden nogen former for smertelindring. Denne gang er målet dog at mærke mindst muligt smerte. Den der ulidelige og ekstremt voldsomme smerte, som jeg frygter noget så grusomt. Derfor er planen, at jeg skal igangsættes to uger før tid. Ikke med medicin, det ønsker jeg ikke, men ved at de tager vandet, skriver Martinna i opslaget og tilføjer:
- Og inden de overhovedet tager vandet, lægger de en epidural på mig. Jeg har høje forventninger til den der epidural. Jeg har aldrig prøvet det før, men de fleste siger, at det er Guds gave til fødende kvinder. Så dét satser jeg på!
Med den nye fødselsplan kender Martinna nu datoen for datterens fødsel, som er om ni uger.