Tonny Landy ved Dansk Solistforbunds 100 års jubilæumskoncert i 2018.

Trist nyhed: Tonny Landy er død

Operasangeren døde lørdag efter lang tids sygdom. Han blev 86 år.

Efter lang tids sygdom sov Tonny Landy lørdag den 3. februar ind.

Det bekræfter Landys datter, Chaline Hyldgaard, overfor HER&NU.

- Han elskede livet til han besluttede, at hans situation ikke var ham værdig længere. Tak fordi du kæmpede så længe og tak fordi du aldrig stoppede med at få os til at grine. Du efterlader et kæmpe tomrum, siger Chaline i en meddelelse på vegne af familien.

Landy debuterede i 1966 som operasanger på Det Kongelige Teater som Alfredo i La Traviata og medvirkede på teatret gennem årene i mere end 700 forestillinger i 40 forskellige partier.

Tenoren markerede sig også som en del det faste panel i P3's "Spørg bare" og utallige tv-programmer.

Udover døtrene Chaline og Bettina efterlader han sig hustruen Tove Hyldgaard.

Tonny Landy blev 86 år.