Topmodel og stor YouTuber bliver nye værter på TV 2-talentprogram

Cecilie Haugaard og Rasmus Brohave bliver nye værter på 'Danmark har talent'.

Midt under finalen i 'X Factor' kommer TV 2 med en kæmpe nyhed om et andet af deres store underholdningsprogrammer. 'Danmark har talent' vender nemlig tilbage med en ny sæson, men det bliver uden Felix Smith og Christopher Læssøe. De bliver erstattet af YouTuberen Rasmus Brohave og modellen Cecilie Haugaard, som er forlovet med Christopher og er aktuel i TV 2 Play-serien 'Cillemouse - den falske virkelighed'.

- Hos TV 2 har vi elsket Felix og Christophers makker- og værtskab og skylder dem en stor tak. Men i år vælger vi at åbne op for et helt nyt kapitel af 'Danmark har talent', som altid har hyldet det uventede, og jeg glæder mig til alt det, Rasmus og Cecilie har at byde på, siger underholdningsredaktør hos TV 2 Thomas Strøbech til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre om Remee og Blachmans kamp om lønnen i 'X Factor'.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-stjerne taler ud: Ville tage mit eget liv

Rasmus Brohave er i øjeblikket vært på TV 2s ekstra-program til 'X Factor', som kører på TV 2 Zulu og hedder 'Z Factor', men for ham har det altid været en drøm at blive tv-vært, og han glæder sig til at rykke over til hovedkanalen. Men han er ikke ene om at glæde sig.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard/TV 2

- 'Danmark har talent' er i mine øjne et program fyldt med inspirerende og modige mennesker i alle aldre og størrelser, og jeg glæder mig til at møde hver enkelt af dem. Jeg tror, det bliver virkelig sjovt at lave, siger Cecilie Haugaard til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er vinder-singlerne fra ‘X Factor’

Det er dog ikke kun på værtssiden, der er sket en udskiftning i den syvende sæson af programmet, hele tre ud af fire dommere er skiftet ud, og det er altså kun Peter Frödin, der vender tilbage til dommerbordet.

Udover nye værter kommer der også til at sidde flere nye ansigter bag dommerbordet i den kommende sæson. De nye dommere er tv-værten Signe Lindkvist, komikeren Simon Jul og danseren og skuespilleren Sus Wilkins, som vikarierede i sidste sæson for Cecilie Lassen, da hun måtte udgå grundet smerter i sin graviditet.