Tobias Friberg raser mod retssystemet: Det er forrykt
Den tidligere realitydeltagers retssag er netop blevet udskudt for fjerde gang, og han mener, at retssystemet svigter.
I går var det fjerde gang, at Tobias Friberg havde skrevet i sin kalender, at han skulle slå et smut forbi Retten i Næstved, hvor han er tiltalt for spirituskørsel, narkokørsel under påvirkning af medicin og for at have ført en bil, selvom han er frakendt førerretten.
LÆS OGSÅ: Annemette Voss i opråb: Hvad bilder I jer ind!
Men nu skal han igen gøre plads i sin kalender en dag i fremtiden, for på grund af sygdom i retten er retssagen blevet aflyst for fjerde gang.
Det fortæller Tobias til Realityportalen/HER&NU.
Retten blev senest udskudt tilbage i december. Den hændelse, Tobias er tiltalt for, fandt angiveligt sted i september 2021, så det er godt to år, Tobias har gået i limbo og ventet på at få sin skæbne afgjort.
At der går så lang tid med at få sagen afgjort kalder han selv for "psykisk terror".
LÆS OGSÅ: Janni Ree hastede til gynækolog: Frygtede kræft
- Jeg synes, retssystemet svigter. Det truer alles retssikkerhed, at der er så lange ventetider, fortæller Tobias og tilføjer, at det går ham på fortsat at have retssagen hængende over hovedet:
- Selvfølgelig påvirker det en, at man ikke kan komme videre med sit liv. Jeg synes, det er forrykt. Når tiden påvirker straffen, begynder vi at nærme os noget, hvor det måske ikke er retfærdigt alligevel.
LÆS OGSÅ: Dansk sanger i kørestol: Kom til skade under show
Ekstremt lang ventetid
Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager ved endnu ikke, hvornår retssagen så skal finde sted. Han fortæller, at han i dag har været i kontakt med retten, der har fortalt, at der ikke er flere tider tilbage i indeværende kalenderår. Derfor må han vente til 2025.
- Dommeren nævnte endda selv sidst, at der var gået alt for lang tid. Og nu går der så yderligere meget lang tid. Og selvfølgelig kræver det både tid og energi at skulle gøre sig mentalt klar til en retssag, det er jo ikke det fedeste i hele verden.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familie afslører: Det kan få os til at stoppe i programmet
Tobias har nægtet sig skyldig i sagen, og han er ikke gået ind i, hvilken straf det vil give, hvis han bliver dømt skyldig.
- Jeg er ikke bekymret for denne retssag, men vil bare gerne have ryddet op i mit liv, det er ikke rimeligt at holde folk hen så længe. Jeg ved selv, hvad der skete, afslutter han.
LÆS OGSÅ: Elvira bliver i sommerhuset: Inviterer alle naboer til undskyldning
Ifølge TV 2, der har haft fat i en aktindsigt fra Justitsministeriet i 2023, går der i gennemsnit 455 dage – eller 15 måneder – fra anmeldelse til afsoning. Det er det højeste, som gennemsnitlige sagsbehandlingstider nogensinde har været.
Ser man på sagsbehandlingstider hos Retten i Næstved, så ligger berammelsestiden, det vil sige den tid det gennemsnitlig forventes at vare fra retten modtager sagen til første retsmøde, på 4 til 8 måneder.
LÆS OGSÅ: Özlems bror udvist af Danmark: Jeg er både ked af det, vred og splittet
Tobias er altså med til at trække dét gennemsnit en del op, da der nu er gået 29 måneder, fra hændelsen angiveligt fandt sted. Der er endnu ikke faldet dom, og det er uvist, hvor mange måneder der skal gå, før hans retsmøde igen kommer i kalenderen.