Tina Maria gik fra sine børns far: Alt faldt sammen omkring mig
Nu åbner influencer Tina Maria op om bruddet.
I februar sidste år kunne influenceren Tina Maria Hansen, der blev kendt for sin deltagelse i 'Paradise Hotel' i 2012, fortælle, at hun og faren til sine to døtre, Patrick Engbo ikke længere dannede par.
Et brud, hun nu åbner op for i podcasten '112 for knuste hjerter'.
LÆS OGSÅ: Amalie åbner op om forholdet til Mikkel: Det har været svært
Her løfter hun sløret for, at bruddet, der fandt sted i efteråret 2021, var hendes beslutning.
- De sidste to år af vores forhold var de hårdeste år. Jeg fødte også halvanden måned for tidligt, og den er helt klart hård for forholdet, men det er ikke en undskyldning for, hvad der skete, fortæller Tina Maria og tilføjer:
- Der blev jeg også for mere, end hvad godt er, for jeg håbede sådan, at det ville ændre sig. Jeg håbede, det ville blive bedre, og at vi ville finde hinanden igen.
Beslutningen om at gå fra den mand, hun i 10 år havde delt hverdag med, var selvsagt ikke nem. Selv beskriver Tina Maria det da også som, at hun overskred en udløbsdato.
Hun ventede på, at tingene ville blive bedre og drømte om fremtiden i et nyt hus og holdt fast i håbet om, at alting ville falde på plads der.
LÆS OGSÅ: Anne Gadegaard afslører stor beslutning
- Da vi så endelig flyttede ind i huset, så kunne jeg mærke, at alt nærmest faldt sammen omkring mig. Fordi det var for sent, forklarer Tina Maria og fortsætter:
- Jeg fandt ud af, at jeg kunne ikke være mere ked af det end at være glad. Der var for meget uligevægt i den procentopdeling. Jeg havde brug for at være et sted, hvor jeg følte mig tryg og godt behandlet, og at børnene havde en glad mor.
LÆS OGSÅ: 'Stormester' vender tilbage: Her er datoerne
Hvad der mere konkret skete mellem det tidligere par, vælger Tina Maria fortsat at holde privat.
Hun har tidligere fortalt til Realityportalen, at eksparret har et rigtig godt samarbejde omkring deres to døtre.
- Det går godt med pigerne. Vi har en 7/7-ordning, og det er bare dejligt, at det fungerer. Det er det vigtigste.
LÆS OGSÅ: Jasmin ude af 'Paradise Hotel': Det fortryder hun