Tilbage på skærmen: Helt nyt program
Snart kan danskerne se Tine Gøtzsche i et helt nyt tv-program på DR2
I 2018 forlod Tine Gøtzsche DR, der havde været hendes arbejdsplads gennem 22 år. Nu vender hun tilbage - denne gang som vært på et helt nyt debatprogram.
Her skal den 57-årige journalist forsøge at styre et panel, der skal debattere tidens "tidsaktuelle emner og tendenser" skriver DR i sin programomtale ifølge Ritzau.
LÆS OGSÅ: Sussi tager stort skridt med kæresten
Det nye debatprogram kommer til at hedde 'Den tid på ugen' og vil ifølge DR's programomtale have premiere på DR2 og DRTV den 19. september.
Tine Gøtzsche har tidligere i sin karriere været vært på blandt andet 'TV Avisen' og 'Deadline' - og hun tog for nylig seerne med storm, da hun medvirkede i første sæson af underholdningsprogrammet 'Forræder'.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Kronprinsen fester på AiaSound