Taler ud om fødslen: Det var forfærdeligt

Det var ikke helt ligetil, da Jasmin og Mika skulle byde deres første barn velkommen.

Jasmin Lind og Mika Schultz måtte væbne sig med tålmodighed, da deres datter, Elina, først meldte sin ankomst i verden to uger efter Jasmin havde termin.

LÆS OGSÅ: Fem ting, du ikke vidste om 'Sommerdahl'

I en video på parrets Youtube-kanal fortæller parret nu om tiden op til, under og efter fødslen, der fandt sted for tre uger siden.

Tv-parret havde givet sig i kast med lidt af hvert for at sætte fødslen i gang, men måtte i stedet forberede sig på, at det måske ikke ville ske af sig selv.

Dog vågnede Jasmin op med veer natten før, hun skulle sættes i gang. Alligevel måtte de tage hjem igen, efter de havde været på hospitalet til undersøgelse, og igen måtte tålmodigheden sættes på en prøve for parret, der foretrak at fødslen skulle foregå på så naturlig vis som muligt.

- Vi er forvirrede. Vi kan ikke finde ud af, hvornår vi skal tage ind på hospitalet, lyder det i videoen fra det trætte og fortvivlede par, der forsøger at holde styr på, hvornår veerne kommer.

LÆS OGSÅ: Fem ting, du ikke vidste om 'Sommerdahl'

Alligevel blev det til en tur tilbage til hospitalet samme aften efter mange timers veer.

- Jeg er så nervøs. Jeg ryster. Men det skal nok gå, lyder det fra Jasmin fra hospitalet, hvor hun holder humøret højt danser mellem veerne.

LÆS OGSÅ: Sådan hylder kendisserne mor i dag

Klokken 20 om aftenen fik Jasmin så taget sit vand, og klokken halv fire om natten kom en sund lille Elina så til verden, efter Jasmin måtte presse i en halv time.

- Det var forfærdeligt at føde. Hvorfor har du ikke sagt det, lyder det i videoen fra Jasmin, mens hospitalsstuen er fyldt med parrets nærmeste.

Det blev til tre dage på hospitalet, før parret endelig kunne tage deres nyfødte datter med hjem.

- Det er så befriende endelig at have hende ude. Man føler sig virkelig tom, når man har gået og haft en baby i maven i så lang tid. Det var en vild oplevelse. En ubeskrivelig smerte. Det var forfærdeligt, lyder det fra Jasmin, mens Mika udtrykker stor respekt for sin hustrus anstrengelser:

- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv set en så stærk kvinde som dig, Jasmin. At se Jasmin i smerte er virkelig ubehageligt. Du pressede bare derudaf og var lilla i ansigtet og med rødsprængte øjne. Du tog bare smerten i dig. Jeg er sindssygt stolt af dig, lyder det fra Mika.