Sy Lee afslører ensomt dobbeltliv: Har blokeret familien

Realitystjernen Sy Lee åbner op for en ny side af sig selv i podcasten "Dato".

I denne uge gæster realitystjernen og mediepersonligheden Sy Lee podcasten "Dato", hvor Abdel Aziz Mahmoud er vært. Den 35-årige Sy Lee medvirkede i realityprogrammet "Fristet" i 2011 og har siden da medvirket i et hav af programmer. 

LÆS OGSÅ: Jytte Abildstrøm med i "Det sidste ord"

Men det var ikke den farvestrålende og glade Sy Lee, som Abdel havde i studiet. I podcasten afslører Sy Lee nemlig en dyster side af sig selv.

- Jeg vil gerne være ærlig. Man kan se mig med smil, i byen, have det sjovt. Men jeg har aldrig været mere ensom, end jeg er i dag. Det er ved at eksplodere, fortæller Sy Lee.

LÆS OGSÅ: Lenny Pihl åbner op: Begrænset af fortiden

Sy Lee fortæller, at han har en anstrengt forhold til sin familie og særligt sine forældre, der kommer fra Vietnam.

- Jeg elsker dem overalt på jorden. Alt, hvad jeg har lavet i mit liv frem til 2011, hvor jeg flyttede til København, har været for at opfylde deres drømme. De har bestemt hele mit liv, jeg har aldrig fået lov til at gøre de ting, jeg ville. De kommer fra en tid med Vietnamkrigen og kommer fra en helt anden kultur, fastslår realitydeltageren.

Han fortæller, hvordan det glamourøse liv på den røde løber og kontakten med presse og medier gør ham lykkelig for en stund. Her får han lov til at sprede sine vinger og være sig selv. Men når kameraerne slukker, trækker en mørk sky sig over Sy Lee.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se de smukke kjoler fra Golden Globes

- Det er så sørgeligt, at det er der, jeg er mest mig. Jeg ville ønske, at mine forældre kunne se mig sådan. Jeg ville ønske, at jeg kunne være mig hjemme hos dem og komme med en mandlig partner og sige, at jeg er forelsket. Jeg kan også godt lide at klæde mig feminint, fortæller en tydeligt berørt Sy Lee, der ændrer på sig selv, når han skal besøge sine forældre i Odense.

LÆS OGSÅ: "Diamantfamilien"-stjerne åbner op: Det har hun givet afkald på

I starten af Sy Lees realitykarriere optrådte han på forsiden af et blad - uden tøj på. Dét så familien ikke med milde øjne på. Faktisk medførte forsiden, at hans familie ignorerede ham i et halvt år. Herefter blokerede Sy Lee familien på de sociale medier, så de ikke kunne følge med i hans flamboyante liv i hovedstaden. 

LÆS OGSÅ: Vanvittige bryllupsgaver: Fik en lejlighed og gav to lastbiler

- Jeg følte mig så alene i København det år, fortæller han i podcasten.

Familiens fordømmelse og uforståenhed overfor Sy Lees seksualitet og livssyn har været medvirkende til, at han på et tidspunkt ikke kunne se nogen udvej.

LÆS OGSÅ: Maria og Daniel fra 'Årgang 20': Louie skal ikke gemmes væk

- Jeg har været i de mørkeste tanker, et sort hul. Jeg har prøvet af begå selvmord utallige gange i mit liv. Det ligger fjernt for mig nu, men jeg har ikke haft lyst til at leve på grund af min familie og på grund af hatecrime. Der var så mange ting, jeg ikke kunne rumme mere, fortæller han, og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke trække vejret. Det føles så tungt. Jeg vil gerne kunne trække vejret igen. Jeg vil gerne leve. 

LÆS OGSÅ: Ærlige Annette Heick: Min mand får det aldrig bedre

Sy Lees familie ved ikke, at han har været igennem de barske oplevelser, han beskriver for Abdel og lytterne. Selvom, han i dag er et bedre sted, er der stadig meget arbejde, der skal gøres. Og livet er stadig svært.

LÆS OGSÅ: Skilsmissen er gået igennem: Janni får ikke en krone

- Jeg føler mig så enormt ensom. Men jeg holder hovedet oppe. Jeg har nogle drømme, jeg vil have opfyldt. Jeg manifesterer det nu. Om min familie er med eller ej, det må jeg vurdere til den tid, men jeg vil gerne være lykkelig, afslutter Sy Lee.

LÆS OGSÅ: Ærlige Blachman: Jeg er konstant usikker på mig selv

Hvis du eller nogen omkring dig er i krise, eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201.