Sarah Grünewald ramt af sygdom inden 'Vild med dans'
Den står på kamillete og hønsekødssuppe hjemme hos Sarah Grünewald, som gør alt for at blive rask til i morgen.
Når sjette liveshow af 'Vild med dans' løber over stablen, kan det ske, at Martin Johannes Larsen må klare ærterne på egen hånd.
LÆS OGSÅ: Felix Smith viser ny kæreste frem
Tager man et kig på Sarah Grünewalds Instagram-konto, kan man nemlig se, at værtinden ligger under dynen med virus i kroppen og en manglende stemme.
LÆS OGSÅ: WHAT: 'Familien fra Bryggen'-stjerne indtager 'Paradise Hotel'
For at give sine følgere et indblik i hvor slemt det står til, forsøger hun på bedste vis at sige den ikoniske 'Vild med dans'-velkomstreplik.
- Godaften og velkommen til 'Vild med dans' jubilæumsprogram. Tag rigtig godt imod Danmarks modigste dansere, får Sarah fremstammet med sin hæse stemme.
Det var allerede tidligere på ugen, at Sarah blev ramt af sygdom, og siden har hun gjort sit bedste for at nå at blive rask.
- Min stemme er helt væk. Jeg svarer igen med hønsekødssuppe chili-ingefær-citron-æblejuice-honning drik, skriver hun.
Om kuren får værtinden tilbage benene inden i morgen, kan kun tiden vise.