Robins beslutning: Nu er det helt slut
Robin Christensen er helt færdig med steroider og konkurrencer.
Tilbage i december fortalte 23-årige Robin Christensen åbent og ærligt om sin brug af ulovlige hjælpemidler inden konkurrencer. Han forklarede, at han benytter sig af anabolske steroider, da det ellers er umuligt at vinde konkurrencerne.
LÆS OGSÅ: Fie raser efter underretning: Lad os være!
Dengang forklarede han, at det udelukkende er et hjælpemiddel, han bruger i forbindelse med konkurrencer, og dermed ikke er noget, han tager til hverdag eller vil inspirere andre til at tage. Han fortalte også, at der kun var én konkurrence mere på tegnebrættet, og efter det ville det være slut med steroiderne.
- Planen er, jeg skal stille op i efteråret næste år, som jeg stadig går og overvejer skal være mit sidste show af fremtidige helbredsmæssige årsager, fortalte Robin til Realityportalen i december.
LÆS OGSÅ: Efter flugt til Tyskland: Nu er Natascha Linea tilbage
Til Realityportalen fortæller han dog, at han siden december har skiftet mening, og der er ikke længere planer om en sidste konkurrence til efteråret.
- Lige nu er jeg meget afklaret med, at jeg ikke skal stille op igen, indleder Robin og forklarer, hvorfor han trods bivirkningerne fortsatte med steroider i lang tid:
- Jeg kan godt lide at være fysisk presset. Det er nemt for mig at skubbe mine grænser, når det kommer til træning, og nok også derfor, jeg har stillet op, efter at jeg havde sagt stop, fordi jeg altid lige skal se, hvor meget mere jeg kan presse mig selv i forhold til sidste gang. Så et svar her og nu på, om jeg stiller op igen, vil være nej, det var sidste gang, jeg har haft gjort det, fortæller Robin, der ikke har været på nogen form for præparat i snart et år.
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Realitystjernernes vilde fest på Bakken
Selvom Robin, der går meget op i sit helbred og har arbejdet som online coach, længe har mærket bivirkningerne af steroiderne, så er det først nu, at bagsiden af medaljen har fået ham til at stoppe helt.
- Jeg har ændret mening siden sidst af helbreedsmæssige årsager. Jeg har det meget bedre i min krop, nu hvor jeg ikke kører de helt hjernedøde diæter. Og så er jeg blevet meget glad for det sociale, som man mister på diæterne, forklarer Robin, der tidligere har medvirket i 'Ex on the beach'.
LÆS OGSÅ: 'Vildmarken'-vinder med kritik: Hvis du smider bukserne, får du sendetid