Pitzner investerer for millioner
Diamantdronningen Katerina Pitzner har kastet 13 millioner efter et hus i Hornbæk.
Katerina Pitzner, der til daglig bor i Italien, skal bo under fine forhold, når hun blandt andet besøger sin datter og barnebarn i Danmark.
LÆS OGSÅ: Stephanie Siguenza i tv-comeback
Diamantdronningen fra TV 2-programmet "Diamantfamilien" har kastet intet mindre end 13 millioner efter et sommerhus i Hornbæk, det oplyser SE og HØR.
Sommerhuset fra 2021 er på 203 kvadratmeter og fordelt på ét plan. Dertil er en grund på 1839 kvadratmeter.
Forretningskvinden har da heller ikke købt uden at gøre forretning, for ifølge mediet blev huset udbudt til 13.990.000 kroner i december 2024, og hun har derfor fået skåret godt en million af prisen.
Sommerhuset er blot ét ud af to boligkøb inden for et halvt år, da Katerina Pitzner også i oktober 2024 købte en lejlighed i Italien.
LÆS OGSÅ: Jackie bekræfter: Kæreste med Frederik
I sommeren 2023 meddelte Katerina Pitzner, at hendes forretning Diamantbørsen.dk ville gå i dvale på ubestemt tid. Det skete kort efter indsættelsen af Frederik Haun som direktør i virksomheden.
LÆS OGSÅ: Lene Beier har solgt: Det var ikke en god forretning