Pernille Nygaard afslører stor beslutning
Efter fire måneder i hovedstaden har realitystjernen valgt at søge mod nye eventyr.
Pernille Nygaard har efter fire måneder i København valgt at flytte til midtjylland.
Det afslører hun i et opslag på sin Instagramprofil.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-stjerne afslører navnet
Artiklen fortsætter under videoen.
- De fleste af jer har nok gættet det, men jeg er simpelthen flyttet til Skive! Mit hjerte var åbenbart i Jylland, lyder det i opslaget fra den gæve nordjyde.
Til Realityportalen fortæller hun, at det forud for flytningen til København, faktisk var på tegnebrættet, at hun skulle flytte til Skive.
LÆS OGSÅ: Endnu mere 'Klovn' på vej
- Men så skete der nogle jobmæssige ting, der gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre, forklarer Pernille Nygaard og tilføjer:
- Hele mit netværk er jo også i Jylland.
På trods af, at tv-kendissen altså ikke har et særligt tilhørsforhold til den midtjyske by, er hun ganske fortrøstningsfuld ved det store ryk.
- Det bliver spændende at se, hvordan det går med Skive. Jeg synes, det er en virkelig hyggelig by, fortæller hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Hastet på sygehuset: Det er mega ubehageligt
- Men selvom jeg er jyde, så er der også lidt københavner i mig på den måde, at der gerne må ske noget, så der er mange, der har været sådan: "Uh, er du nu sikker på, at det går?"
Men det gør Pernille Nygaard sig altså ikke mange bekymringer om.
- Det skal det, tænker jeg.