Janni afslører: Her er vores største problem i parforholdet

Aldersforskellen på 24 år kan skabe nogle udfordringer.

Kærlighed har som bekendt ingen alder. Men en alderforskel på 24 år kan alligevel volde problemer.

LÆS OGSÅ: Mikkel D efter 'Bachelorette': Afslører stor nyhed

Janni har tidligere fortalt om udfordringer i soveværelset, og i den nye podcast 'Realityklubben' fortæller hun om parrets udfordringer uden for det intime rum.

- Karsten vil gerne have mad på bordet. Kvinden skal makke lidt ret. Han er ret gammeldags. Han er også fra 1945, fortæller Janni og tilføjer, at Karsten heller ikke bryder sig om, at hun er sent ude og går udfordrende klædt.

LÆS OGSÅ: Mascha impulskøbte hest: Sådan reagerede Troels

- Karsten synes også, at jeg går i lidt for lårkort, men jeg fortæller ham altid, at så længe, jeg har benene til det, så bliver det sådan.

Livslang læring

Med årene har Janni og Karsten lært at acceptere deres forskelligheder, og de har begge lært flere ting af hinanden.

- Der er lige så mange positive ting ved vores forskelligheder. Jeg lærer meget af Karsten. Det med, at man skal spare, og at man ikke bare skal smide mad ud. Han har jo ret. Man bliver jo ikke rig, hvis man ikke sparer, forklarer Janni, som ofte har haft en tendens til at bruge lidt for mange penge.

LÆS OGSÅ: Fik kræftudredning i hemmelighed: Nu har TV 2-Stjerne fået svar

En ting, Janni dog aldrig kommer til at spare på, er personlig hygiejne og velfærd, og det har hun forsøgt at lære Karsten.

- Karsten har også rykket sig. Da jeg mødte Karsten havde han bong-hår, mærkelige blomsterskjorter, og han vejede 15 kilo mere. Nu går han til frisør, og han tager nyt tøj på hver dag. Derudover holder jeg ham aktiv, og jeg giver ham positiv energi, fortæller Janni.

LÆS OGSÅ: Kendis blev lam efter ulykke: Jeg tog 60 kilo på

Hør Janni fortælle mere om sit parforhold i det nyeste afsnit af 'Realityklubben', hvor hun også fortæller hudløst ærligt om at møde Karsten Ree under sin famøse retssag, hendes og Karstens sexliv, livet som TV-darling og meget mere.