Oliver Bjerrehuus' store sorg: Ser ikke sine børn
Den tidligere model åbner op om et meget sårbart emne i nyt DR-program.
Det er ingen hemmelighed, at bølgerne ofte er gået højt mellem Oliver Bjerrehuus og ekskæresten Gunnvør Dalsgaard, med hvem han har børnene Sigga, Hanna og Hugo.
I DR-programmet 'De unge kærester' fortæller Bjerrehuus nu, at han den dag i dag slet ikke ser de tre børn, som er fra henholdsvis 2010, 2013 og 2017.
LÆS OGSÅ: Takker nej til 'Vild med dans': Her er årsagen
- Som forælder har jeg været med til at fucke op i et forhold, hvor der er tre børn impliceret, og det er en alvorlig sag. Det er noget, jeg aldrig, aldrig nogensinde får tilbage, lyder det fra Oliver.
Han beskriver afsavnet til sine børn som "et kæmpe hul" og fortæller hudløst ærligt, at han da også har gjort mange ting for at bedøve de triste tanker.
- Den største smerte, jeg har haft i hele mit liv, det er manglen af at kunne se mine tre børn, fortæller han og tilføjer:
- Det vil altid gøre rigtig, rigtig ondt, og den kamp har jeg tabt. Jeg må acceptere, at jeg ikke oplever mine børns barndom.
For Oliver er det derfor også svært at være omkring andres børn - for det minder ham om, at han, som han selv formulerer det "burde være far et andet sted".
- Jeg føler mig inkompetent som far, at jeg ikke har kunnet møve mig ind i de børns liv.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen dømt igen: Mister kørekortet
Oliver Bjerrehuus har også sønnen Oscar Bjerrehuus på 23, fra sit tidligere ægteskab med Anna von Lindholm, som han har kontakt til.
I 'De unge kærester' medvirker Bjerrehuus sammen med sin 25 år yngre kæreste, Sofie Amalie Elkjær Dahlberg, som han har dannet par med siden 2020.
De første to af fire programmer kan ses allerede nu på DRTV.