Melvin Kakoozas svære barndom: Far var voldelig
Opvæksten med en voldelig far har præget ham så meget, at den 32-årige tv-vært stadig er traumatiseret.
Faren flygtede i 1991 fra Uganda, hvor han var medlem af parlamentet, og da han fik asyl i Danmark, fulgte Melvins mor, Carolyn, efter med børnene.
Barndomshjemmet i Vejle blev desværre præget af farens alkoholsmisbrug, som ifølge Carolyns erindringsbog "Hovedet i himlen og fødderne på jorden" skyldtes hans blodige fortid som soldat og frihedskæmper.
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer hudløst ærlig: Misunder veninderne
- Det var til tider et meget voldeligt hjem at være i. Der var bundet en frygt op omkring min far. Hvis jeg havde glemt at rydde op eller gjort noget forkert, ville det typisk ende med en konsekvens, som min far kunne gøre. Det kunne være voldeligt til tider, fortalte Melvin ærligt i DR-programmet "I hjernen på stjernen".
Melvin har ikke set sin far siden forældrene blev skilt da han var 11, og oplevelserne har givet ham en form for posttraumatisk stress, som han stadig bearbejder.
Han arbejder også med de negative følelser som der er forbundet med hans store drøm om selv at få børn.
LÆS OGSÅ: Ærlige Lars von Trier: Jeg har det ad helvede til
- Man siger, man er et produkt af sine forældre, og om der er en side af mig, når jeg får børn, hvor jeg bliver som ham. Det tror jeg overhovedet ikke, jeg gør, men frygten er der jo, fortæller han i programmet.
LÆS OGSÅ: Claes Bang om brutal rolle: Et stort arbejde