'Luksusfælden' er tilbage: Her er datoen
Sæson 33 af det populære program 'Luksusfælden' har premiere lige om hjørnet.
Siden 2008 har 'Luksusfælden' rullet over skærmene og givet økonomisk førstehjælp til danskere i knibe. Efter så mange år skulle man tro, at der var blevet luget ud i de spillegale, gældsplagede shopaholics, men virkeligheden er en helt anden
LÆS OGSÅ: Afsløring: Fem kendte med i ‘Robinson’
Derfor er TV 3 og Viaplay nu klar med sæson 33 af det populære realityprogram, og den bliver ikke kedelig. I den nye sæson er der nemlig rigeligt at tage fat på for luksusfældens eksperter:
På Amager bruger Daniel tusindvis af kroner på fastfood, og forholdet til moderen til hans datter er gået i stykker.
I Tilst bor Ali og Anne med deres to små børn. Ali har et kæmpe lån med i bagagen, men drømmer om at låne endnu flere penge.
LÆS OGSÅ: Se det første klip: Amalies kaotiske kærlighedsliv
Og I Nørre Sundby bor Jacob, som hader pulverkaffe og billig vin fra supermarkedet. Han har skabt sig et liv, hvor han udelukkende vælger luksus og han mener, at hans vinreol er hans pensionsopsparing.
Den nye sæson af 'Luksusfælden' har premiere 10. september.
Se det første klip fra sæsonen øverst i artiklen.