Lenny Pihl åbner op: Begrænset af fortiden

Realitystjernen Lenny Pihl føler sig begrænset af sin fortid, når det kommer til arbejdslivet.

Selvom der kan være flere goder ved at være et offentlig ansigt, er der også en bagside af medaljen. 

Det har Lenny Pihl, som deltog i sæson 14 "Paradise Hotel", måttet sande. Efter han blev et kendt ansigt, er det nemlig ikke gået ubemærket hen, hvad han sidenhen har foretaget sig, og det har haft negative indvirkninger på arbejdsfronten. 

LÆS OGSÅ: "Diamantfamilien"-stjerne åbner op: Det har hun givet afkald på

- Jeg var lige blevet lovet noget fast arbejde, og det var noget, jeg havde ledt efter i lang tid, men så gik det ikke igennem. For når man Googler mit navn, er der åbenbart for meget ballade, og der har været lidt for mange ting i fortiden, fortæller han, da han gæster podcasten "Marcus og Realitypanelet".

- Det sidder åbenbart fast, tilføjer han. 

Ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Lenny Pihl er dog klar over, at det ikke kun er artikler, som refererer til eskapaderne i fortiden, som begrænser ham. 

- Jeg har ikke taget min skolegang færdig, så jeg står uden noget at falde tilbage på. Så skal jeg gå tilbage på SU i fire år, og det kan jeg ikke. Det er for sent, for jeg kan ikke leve på en SU.

LÆS OGSÅ: Philip May er forlovet: Så mange penge kostede ringen

Tidligere tjente Lenny Pihl også penge på sine sociale medier via reklamer, men det er ikke længere noget, han praktiserer. 

- Det er lidt som om, jeg er faldet lidt i baggrunden og lever i skyggen af, hvad jeg var engang. Jeg prøver bare at få et normalt liv og et normalt arbejde, siger han. 

LÆS OGSÅ: Har levet med HIV i 12 år: Her finder ”Sommerdrømme”-Martin glæde

Hør hele podcasten, hvor Lenny Pihl er gæst sammen med Philip May herunder: