Lasse Skriver i retten: Vidner i sag om Farhads onkel
Den tidligere 'X Factor'-stjerne var i mandags en tur i vidneskranken ved Retten i Kolding.
Lasse Skriver, der blev kendt, da han var med i 'X Factor' tilbage i 2022, brugte sin mandag på at vidne for forsvaret i en sag, hvor Sulaiman Ibrahim, der er onkel til forsvundne 17-årige Farhad Tober, er tiltalt for tre lovovertrædelser.
LÆS OGSÅ: Stig Rossen stopper med musicals
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Sulaiman Ibrahim er tiltalt for ved tre forskellige lejligheder henholdsvis at forhindre en anholdelse, at optræde støjende og at optræde fornærmende over for politiet.
I den forbindelse var Lasse Skriver indkaldt til at vidne i forbindelse med tiltalen, at Sulaiman Ibrahim optrådte støjende, da han 8. november 2021 gentagne gange råbte “Hjælp, politiet angriber os” eller lignende ved familiens hjem på Hummelkærsvej i Vejle.
For den dag i november 2021 arbejdede Lasse Skriver nemlig som tømrer ved nabohuset til familien.
LÆS OGSÅ: Sussi afslører detaljer om utroskab: Derfor gjorde jeg det
- Min kollega sagde, at der var kørt en bil med politi forbi. Jeg så fra vinduet politifolk og voksne medlemmer af familien, der stod udenfor i underbukser. Jeg så også et barn eller to, der rendt rundt og filmede, hvad der foregik, forklarede Lasse Skriver i retten ifølge Vejle Amts Folkeblad.
Lasse Skriver vendte tilbage til arbejdet, så efterfølgende var det kun lyden af kaos og råbende mennesker foran huset, hvor der ifølge ham rendte 20 personer rundt, han kunne fortælle om.
Besøg af familien
Efterfølgende fik Lasse Skriver besøg af familien, der er blevet kendt for DR-dokumentaren 'Forfulgt af politiet?'. De ville vise ham videomateriale fra episoden, som også er at se i den omdiskuterede dokumentar.
Dokumentaren omhandler familiens mange møder med politiet, og der optræder en del videoer, som familien har filmet under hændelserne. Politiet er blandt andet flere gange trængt ind i familiens hjem uden dommerkendelse, og familiemedlemmerne er flere gange blevet sigtet for støjende adfærd og vold mod politiet.
Det er dog videomaterialet, der de fleste gange har fået familien frifundet, og nu vil tiden vise, om det endnu engang bliver tilfældet.
LÆS OGSÅ: Stephanie fra 'Barndom på bistand': Sådan går det i dag
Sulaiman Ibrahim var også en tur i retten tirsdag, hvor han var tiltalt for at overfalde en betjent med hån og skældsord og at modsætte sig anholdelse.
LÆS OGSÅ: Rapduo hylder afdøde Amalie Vilslev i ny sang: Det betyder meget