Jesper Panorama efter hård kritik: Jeg er helt knust

Kokken fra "Fem fede kokke" og "Go' Morgen Danmark" restauratør Jesper Panorama Pedersen reagerer på den hårde kritik tidligere medarbejdere rejser mod ham via TV 2 Midtvest.

Restauratør og tv-kok Jesper Panorama Pedersen fra ”Fem fede kokke” løber for at holde sit flotte vægttab på næsten 50 kg ved lige. Men nu er han løbet ind i en rigtig møgsag, efter at TV 2 Midtvest har interviewet tidligere ansatte fra hans restaurant Panorama, hvor de retter anklager mod ham som leder og af arbejdsmiljøet på restauranten.

Bl.a. har en tidligere kvindelige ansat ifølge TV 2 Midtvest beskyldt ham for: ”Der var ikke plads til fejl. Til sidst gav det gib i mig, når han nævnte mit navn. En dag kom han og sparkede døren op og råbte ad mig, fordi jeg havde glemt, at et selskab skulle have natmad”.

LÆS OGSÅ: Dødsfald i familien: Søs Fenger aflyser

- Jeg undskylder, at min ledelsesstil har skabt utryghed hos nogle ansatte, og jeg lægger mig fladt ned og undskylder, at jeg bad en ansat om at møde på job på trods af hendes sygemelding. Der var tale om et enkeltstående tilfælde i en presset Corona-situation, som på ingen måde er lig vores ledelsesstil nu, siger Jesper Panorama, 55.

 Artiklen fortsætter under billedet. 

Tv-kok og restauratør Jesper Panorama Pedersen fra restaurant Panorama i Silkeborg

LÆS OGSÅ: Kendt tv-kok afslører stort projekt i udlandet

Jesper beskriver sig selv som en passioneret, ambitiøs og engageret, men ikke fejlfri leder.

- Jeg står i spidsen for et afsindigt dygtigt arbejdskollektiv, hvor det kun er muligt at få så gode anmeldelser, som vi får, i kraft af et dygtigt, velfungerende hold af medarbejdere, der hjælper hinanden og løfter i flok. Jeg har begået fejl, hvor jeg har hævet stemmen overfor nogle få ansatte, som gentagne gange har lavet fejl i situationer, hvor de har opført sig upassende, så det har kostet mig penge eller har påvirket gæster eller kollegaer.

LÆS OGSÅ: Jesper Panoramas vilde vægttab: Aldrig mere fed

Selvransagelse og justeringer

Jesper ved godt, at en god leder skal forbedre sig, når han bliver gjort opmærksom på, at der er grund til forbedring.

- Selvransagelsen og justeringerne har været i gang igennem længere tid, det er ikke sat i værk af de omtaler, som nu kommer frem. Vi har bl.a. fordelt noget af ledelsesansvaret på mellemledere, så hele ansvaret ikke ligger på mine skuldre. Selvom jeg er meget berørt lige nu, så lover jeg, at I får mig tilbage i en endnu bedre version som leder og menneske, siger Jesper Panorama, som pt holder pause fra ”Go’ Morgen Danmark”. De har givet ham fri til for at koncentrere om sagen.

LÆS OGSÅ: Fra svigersøn til søn: Nikolaj Lie Kaas og Albert Rudbeck sammen i ny film