Hun er Peter Sommers store kærlighed
Efter mange år fra hinanden, fandt musikeren sammen med ungdomskæresten igen.
Peter Sommer har altid skrevet kærlighedssange. Han har bare ikke villet skrive de rosenrøde af slagsen.
Privat har han også som i et eventyr måtte gå grueligt meget igennem før han fandt sammen med den eneste ene.
LÆS OGSÅ: Har ventet ni måneder på kræftdom: Nu har han fået svar
De havde egentlig fundet hinanden. Det fungerede bare ikke første gang.
49-årige Sommer har siden 2015 været gift med Marianne Verge, som han lærte at kende som 18-årig.
De var ungdomgskærester i Skanderborg i 1990'erne og deres veje krydsede hinanden flere gange inden de for alvor fandt sammen igen.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager amok: Dømt for at bide dørmand
- Så var vi væk fra hinanden, fandt sammen igen i København, var væk fra hinanden og mødtes i Skanderborg igen for seks-syv år siden. Så havde vi fået børn med nogle andre, men er nu sammen i København, fortalte han i 2018 til DR.
Marianne kom med to børn, Peter med ét, og siden har de også fået to børn sammen. Nu bor de på Amager med børneflokken, som er i alderen et til 16 år.
Deres omvej til lykken synger Peter Sommer om i "Sand kærlighedshistorie", hvor det blandt andet lyder: "Et par gange rundt om mig selv / Til jeg fatted’ hvor du var / Fatted’ ikke altid hvor vi sku’ hen / Vil ikk’ kald’ det dårligt liv / En anden måde effektiv / Jeg tog dig for en omvej / Du tog mig hjem".
LÆS OGSÅ: Smaskforelsket 'Toppen af poppen'-stjerne: Jeg er uovervindelig
– Indimellem kan vi godt kigge hinanden i øjnene og sige, at det godt nok havde været nemmere, hvis vi havde kørt den lige vej uden de store udfald. Så havde vi måske tre børn nu, hvor den mindste var 10 år. Men omvendt var timingen der bare ikke, og måske ville vi have slidt hinanden op, har Peter Sommer fortalt i et interview med Femina.
LÆS OGSÅ: 'Løvens hule'-stjerne er gift med finsk model: Se hende her