Her er de nominerede til Danish Music Awards
Her kan du få en oversigt over de nominerede i de mest eftertragtede kategorier.
På torsdag løber den helt store prisuddeling af stablen, hvis man er en del af den danske musikbranche eller bare elsker musik. Det er nemlig blevet tid til årets 'Danish Music Awards'.
Vi tager her et kig på de nominerede i de tre mest eftertragtede kategorier.
LÆS OGSÅ: Få hele historien: Sådan opdagede Jasmin, at Bro var hende utro
Årets danske radiohit
Andreas Odbjerg
Du har ikke kunnet tænde for en radio i år uden at støde på Andreas´ 'Hjem fra fabrikken'.
Blæst
Den fremadstormende gruppe Blæst leverede ét af de helt store sommerhits med nummeret 'Juice'.
Jonah Blacksmith
Det eneste nominerede nummer, der foregår på engelsk, er Jonah Blacksmiths 'House is on fire'.
The Minds of 99
Den populære gruppe er nomineret med deres hit 'Under din sne'.
Tobias Rahim
Tobias Rahim er nomineret med et nummer, du sikkert kan synge med på - 'Mucki bar'.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Thomas Blachman er blevet far igen
Årets danske album
Andreas Odbjerg
Andreas Odbjerg er også nomineret med albummet 'Hjem fra fabrikken'.
Gilli
Èn af de mest populære rappere i Danmark er nomineret med albummet 'Carnival
MØ
Sangerinden, der allerede er etableret på den internationale musikscene, er nomineret med albummet 'Motordrømme'.
The Minds of 99
Gruppen har hentet endnu en flot nominering for albummet 'Infinity Action'.
Tina Dickow
Èn af de største sangerinder i Danmark er nomineret med sit album 'Bitte Små Ryk'.
LÆS OGSÅ: Årgang 0-stjerne åbner op: Min krop siger fra
Årets danske solist
Den helt store kategori byder da også på flere at de etablerede stjerner.
Andreas Odbjerg
Andreas, der har ligget nummer et på flere lister, er selvfølgelig én af de nominerede.
ICEKIID
ICEKIID, der går under det borgerlige navn, Jermyn Creppy, er én af de mest populære danske rappere og er også nomineret til årets solist.
Jada
Nygifte Emilie Nørgård eller Jada sang i sidste uge hele Det Kongelige Teater op til 'Knæk Cancer'-udgaven af 'Vild med dans'. Den populære sangerinde er selvfølgelig også nomineret.
Tessa
Danmarks queen of rap fortsætter sin overtagelse af den danske musikscene. Rapperen er også nomineret.
Tobias Rahim
Èn af de mest omtalte artister er uden tvivl Tobias Rahim, så det er med stor selvfølgelighed, at han også er at finde i denne kategori.
LÆS OGSÅ: Se det søde billede: Jens The Beast skal være far
De helt store
Det er tydeligt, hvem der repræsenterer den danske musikscene, når man ser på de nominerede. Hele fem gange er både Andreas Odbjerg og Tobias Rahim nemlig nominerede. Herefter følger The Minds of 99 med tre nomineringer og hos både MØ og Jada er det blevet til to nomineringer. Resten af kategorierne er som følger:
Årets danske gruppe
Årets nye danske livenavn
Årets danske sangskriver
Årets danske streaminghit
Årets nye danske navn
Årets danske producer
Årets danske livenavn
Årets Internationale Album
Årets internationale hit
LÆS OGSÅ: Loay og Emil afslører: Overtrådte reglerne i Robinson
Et nyt DMA
Danish Music Awards har vendt ryggen til den klassiske tv-transmission, som nu er erstattet af en eksklusiv fest for artisterne og branchen og omfattende aktiviteter på sociale medier, skriver arrangøren Xponering i en pressemeddelelse.