Gravid TV 2-deltager hastede til scanning: Mærkede pludselig ikke baby
Victoria Lunager måtte hurtigt bestille tid til scanning.
Victoria Lundager og Jonas Dahl Grue, der begge er kendt fra TV 2 som deltagere i henholdsvis "Bachelor" og "Bachelorette", venter barn sammen.
LÆS OGSÅ: Lenny Pihl åbner op: Begrænset af fortiden
Alle, der har været gravide, ved, at den mindste forandring kan skabe bekymring, og det er netop, hvad Victoria har måttet sande.
- Jeg har de seneste mange dage mærket min lille pige hver eneste dag, flere gange om dagen endda. Men lige pludselig mærkede jeg hende ikke i to dage. Jeg har ligget søvnløs hele natten i frygt for, at noget er gået galt, skriver Victoria i et længere opslag og tilføjer:
- Derfor tog Jonas og jeg til Jordemoderhuset for at tjekke, om der var hjertelyd… Og det var der.
Ifølge Victoria rammer det hende, at det at bære et barn, er så sårbart.
- Alle de bekymringer og frygten for “Hvad nu hvis”. Det vigtigste for mig i hele verden er at passe på hende. Så det føles som det største kontroltab, at jeg ikke kan gøre særlig meget andet end at passe på min krop, snakke til hende, nusse maven og sende hende kærlige tanker, skriver Victoria videre.
LÆS OGSÅ: Ulrich Thomsen røber nye filmprojekter
Victoria glæder sig til at få sin datter ud i armene, men hun ved også, at bekymringerne ikke bliver mindre af det.
- Jeg hører fra andre forældre, at frygten for at miste og at ens børn bliver gjort fortræd er et livsvilkår. Men selvom jeg godt vidste det, så er det vildt at opleve på egen krop, hvor meget man vil gøre for et menneske, man ikke engang har mødt endnu. Jeg elsker hende allerede ubetinget.
Kæresten Jonas er foruden sin deltagelse i "Bachelorette" også at finde i "Go' Morgen Danmark", hvor han brillierer med lækre desserter.
LÆS OGSÅ: DR-værter tæt på tårer: - Det var hårdt