Geggo afslører nye planer: Det sygeste tv
Hun kalder tv-planerne for "revolutionerende" for sin karriere.
Stephanie 'Geggo' og Cengiz Salvarli har en del om ørerne for tiden. Faktisk suser det så meget, at de har valgt at droppe deres stort anlagte realityevent 'Stjerneboksning' for andet år i træk.
LÆS OGSÅ: Sådan reagerede børnene på Dennis Knudsens nye ansigt
Det er blandt andet husprojekt og podcast, der har skubbet 'Stjerneboksning' af banen, men det er ikke de eneste ting, der fylder parrets kalender. Det fortæller de om i den seneste udgave af podcasten 'Helt ærligt'.
- I øjeblikket har vi gang i rigtig mange ting. Vi er i gang med at lave noget fjernesyn. Jeg tror, at de fleste nok har gættet, hvad det er, vi går og laver, indleder Geggo.
Tilbage i januar fortalte parret efter et møde omkring en eventuel ny sæson af 'Langt fra Bryggen', at de kunne fortsætte, hvis de ville. Om de er kommet ud af tænkeboksen efter at have sat kryds ved "ja" vides endnu ikke.
Men nu afslører Geggo, at der faktisk ikke kun er ét tv-projekt på tapetet. Hun han nemlig flere planer i støbeskeen.
- Jeg er i gang med måske at skulle i gang med noget andet fjernsyn. Men det kan vi ikke snakke om. Men det er det sygeste tv, jeg nogensinde kommer til at lave i mit liv. Jeg krydser virkelig fingre for, at det bliver til noget. Det er revolutionerende for min karriere, lyder det fra Geggo, mens Cengiz bakker hende op.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca raser: Det burde være mig