Premiere på "House of Gucci" Freja Kirk Sus Wilkins

Freja Kirk afslører: Opereret i udlandet

Freja Kirk har lavet en ny sang, som har et enormt vigtigt budskab.

I dag udkommer Freja Kirk med sin nye sang 'Hvad skal man kalde en som mig'. Det er hendes første sang på dansk, og det er en meget personlig sang, fortæller hun i en video på Instagram.

LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører: Nu er huset solgt

- Det handler om en meget altafgørende ting, jeg har gjort for mig selv, som har forandret mig og på mange måder har født mig på ny. Jeg fik nemlig fjernet mine bryster for et år siden, og grunden til jeg synes, det er sindssygt vigtigt at sige højt er, at jeg synes, vi bliver nødt til at have en snak i samfundet om, hvorvidt vi skal have lov til at bestemme over vores egen krop i 2024 eller ej, lyder det i opslaget.

Det mener hun selvfølgelig, at man skal, og hun har også selv taget skeen i egen hånd, da hun besluttede sig for at få fjernet sine bryster. I et interview med DR fortæller hun dog, at hun var nødt til at få dem fjernet i Sverige, da man i Danmark ikke kan få fjernet bryster, medmindre man er ved at få foretaget en kønskorrigerende operation, og det er Freja ikke.

LÆS OGSÅ: Teitur Skoubo taler ud om fængslet: Ekstreme forhold

Men at det ikke kan lade sig gøre i Danmark, gør det ikke nemmere at føle, at der er plads til det, man gennemgår i en sådan situation.

- Og så tror jeg også på, at hvis vi bliver bedre til at sige, at vi ikke passer ind, eller at tingene er svære, så vil vi opleve, at alle har det på samme måde, og så forhåbentlig finder vi ud af til sidst, at vi faktisk alle sammen passer ind på vores egen mærkelige måde, fastslår Freja i videoen.

LÆS OGSÅ: Her er det! Dronning Margrethes hemmelige dokument

I sangen italesætter hun, hvordan hun føler, hun befinder sig mellem det at være mand og kvinde, mens hun understreger, at hun aldrig bliver almindelig - hvad end det er.

Se hele opslaget herunder, og hør sangen på diverse musiktjenester nu.