Efter sygemelding: Natascha Linea vender tilbage til skolebænken i Danmark

Den 28-årige 'De unge mødre'-stjerne har fundet en løsning på, hvordan hun kan gennemføre sin uddannelse i Danmark, mens hun bor i Tyskland.

I sommeren 2022 startede Natascha Linea Kaup Jensen på sin uddannelse som social- og sundhedshjælper, men efter et halvt år endte 'De unge mødre'-deltageren med at sygemelde sig, hvorefter hun gik på barsel .

LÆS OGSÅ: CHOK! 'Bachelor'-par går fra hinanden

- Jeg er sygemeldt på ubestemt tid og er overgået til sygedagpenge. Jeg ønsker ikke at komme frem med, hvad grunden er til min sygemelding, men jeg er i tæt dialog med min læge samt min arbejdsgiver, og vi er alle tre enige om, at dette er den bedste løsning for at passe bedst muligt på mig og min krop, fortalte hun dengang.

Trods sin sygemelding har Natascha Linea Kaup Jensen hele tiden haft planer om at gennemføre uddannelsen, og når hendes barsel er ovre, er hun klar til at stikke snuden i bøgerne igen.

- Jeg starter skolen op igen efter sommerferien, fortæller hun til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Branco fik særbehandling: Ringede hjem

Ingen planer om flytning

'De unge mødre'-deltageren kan ikke færdigøre sin uddannelse i Tyskland, hvor hun på nuværende tidspunkt bor med sine tvillinger, Elias og Nadia, men det har hun en løsning på.

- Jeg har fået den rykket til Sønderjylland, så jeg tager resten af uddannelsen der. Uddannelsesstedet er cirka 40 kilometer fra, hvor vi bor i Flensborg, så det er relativt tæt på, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg har også søgt om at få et udlandsophold, så jeg kan komme i praktik på et plejehjem i Flensborg, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om det kan lade sig gøre.

Hvis Natascha Linea ikke kan komme i praktik i Flensborg, må hun tage sin praktik i Danmark.

LÆS OGSÅ: Rørende detalje: Derfor havde 'X Factor'-Helene Knæk Cancer-blomsten på