Bag om "Paradise Hotel": Fik ekstra hjælp
Både Olivia Salo og Rikke Gøransson var gravide under optagelserne til "Paradise Hotel", og det var der selvfølgelig taget højde for.
Rikke Gøransson var bekymret for at miste sit job som vært på "Paradise Hotel", da hun blev gravid. Men heldigvis blev det ikke tilfældet.
LÆS OGSÅ: Ærlige Annette Heick: Min mand får det aldrig bedre
I stedet blev hun sammen med sin mand eskorteret til Mexico for at optage sæson 21 af programmet, og til HER&NU fortæller Rikke, at produktionen på flere punkter gjorde en ekstra indsats for at sikre, at hun havde det godt under optagelserne.
- Rammerne var rigtig gode, og de tog sig virkelig godt af mig, fortæller hun og forklarer:
- Jeg havde et isbad til rådighed og fik speciallavede sko, da jeg led af ekstreme ødemer og havde meget væske i kroppen. Vi endte faktisk med at skære mine sko op og sætte bånd i, så de kunne åbnes, og mine hævede fødder kunne passe i dem. Det var en anderledes oplevelse at gå på settet højgravid, sammenlignet med tidligere, hvor jeg har vimset rundt i noget smart tøj. Men det var stadig en fantastisk følelse at stå der højgravid.
Der var også flere læger tilknyttet produktionen , og en klinik lå blot 20 minutter væk i tilfælde af uforudsete situationer.
- Der var lagt planer fra A til D, og jeg havde både min mand med og en pakket hospitalstaske. Så jeg kunne faktisk have født i Mexico, fortæller hun.
Hun vil dog ikke anbefale nogle at gøre noget lignende.
LÆS OGSÅ: Natascha Lineas 2025: 12 nytårsforsæt
Det er ikke anbefalelsesværdigt at være i ottende måned og arbejde i Mexico, fortæller hun, og hendes medvært Olivia Salo, som også var gravid under optagelserne giver hende ret:
- Alt det, Mexico normalt byder på, var skiftet ud med kolde fodbade, parasoller og tidlige sengetider. Det var ikke særlig sexet for os.