Efter Badehotellet: Det skal hun nu
Du kan roligt glæde dig, hvis du gerne vil se Amalie Dollerup på skærmen igen. 'Badehotellet' er slut, men skuespilleren afslører et nyt tv-projekt.
Den populære dramaserie 'Badehotellet' har som bekendt rullet over skærmen for sidste gang i foråret efter 10 sæsoner.
Det er derfor også vemodigt, at Amalie Dollerup, som spillede overklassepigen Amanda i serien, skal vinke farvel til 11 år i godt selskab.
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører hemmeligheden bag sit 17 år lange forhold
- Jeg har haft en sorg over, at det her arbejde, som jeg har haft i over 11 år, skulle slutte, og det skulle det jo også på et tidspunkt, fortæller Amalie til HER&NU til premieren på 'Sønderborg Revyen' i weekenden.
LÆS OGSÅ: Efter voldsom brand: Nu er der nyt
De fleste vil nok også spørge sig selv, hvad de nu skal efter at have beskæftiget sig med noget i så lang tid, og det sætter den 38-årige skuespiller da også lidt ord på.
- Jeg kunne godt finde på at spille revy igen, siger Amalie.
Det er dog ikke 'Cirkusrevyen', som hun var en del af i 2018, der optager Amalies hverdag for tiden.
- I øjeblikket indspiller jeg en ny tv-serie, afslører hun.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører nye planer: Det sygeste tv
Selvom 'Badehotellet'-stjernen ikke kan fortælle mere om sit nye projekt på nuværende tidspunkt, løfter hun måske alligevel lidt sløret for tv-serien genre.
- Jeg elsker de musikalske opgaver, jeg får, og jeg vil gerne lave mere af det, siger hun smilende og fortsætter:
- Så det er mere i den retning, jeg går nu, og det er rigtig fedt.
LÆS OGSÅ: Charlotte Bøving giver status på helbredet