Claus Elmings tragedie: Fandt sin mor på gulvet

Claus Elming havde netop hentet sin 82-årige mor på Københavns Hovedbanegård, og dagen efter skulle de sammen på en tur til USA, som de havde glædet sig meget til.

- Vi skal til Amerika, nærmest råbte hun til ham, da hun steg af toget fra Herning.

Men kort efter de kom hjem i hans lejlighed, blev Inge-Lise Elming desværre ramt af en hjerneblødning.

LÆS OGSÅ: SIDSTE NYT: Kronprinsesse Mary er rejst hjem til Australien

- Jeg ville lige lave en kop te til hende. Og så går hun på toilettet, og jeg går ind i stuen med de to kopper te. Men hun er længe på toilettet, og jeg tænker, det var sgu da underligt. Så går jeg ud og banker på døren og siger "Mor", og så åbner jeg døren, og hun ligger på gulvet og er faldet om med en hjerneblødning, fortæller han i Lasse Wiwes podcast "Uperfekt Med Vilje" om tragedien, der skete i november sidste år.

Selv om hjælpen var hurtigt fremme, så var der desværre ikke noget at gøre.

LÆS OGSÅ: Pludselig stod han der: Sting overrasker i København

- Jeg får ringet 112, og de kommer og henter hende. Og stor ros til det danske sundhedsvæsen. Fra hun bliver hentet, til hun er gennem scanneren på Riget, går der under tre kvarter. Men vi ser hende ikke med åbne øjne igen. De holder hende i live længe nok til, at min bror og min far kan kommer over, og så går hun bort om natten.

I podcasten, hvor Lasse Wive taler med sin gæster om at tage meningsfulde valg, mens man stadig opnår sine mål, hylder Claus Elming, 54, sin mor, der stadig er et fyrtårn i hans liv.

- Der går ikke en dag, uden jeg tænker på hende i en eller anden sammenhæng. Hun var så markant en person og havde så stor indvirkning på min barndom og min opdragelse, siger han og fremhæver, hvordan hun prioriterede ham og hans bror uden at gå helt på kompromis med sine ambitioner om at hjælpe andre mennesker.

LÆS OGSÅ: Sara Marias store savn: Det gør ondt i sjælen

- Min mor var fysioterapeut og startede sammen med nogle andre unge fysioterapeuter en af de første store fysioterapiklinikker i Herning. Der har jeg været to år, og min bror var ikke født endnu. Og da min bror bliver født, og jeg skal til og i skole, så beslutter hun sig for at gå ud af det samarbejde og i stedet lave en klinik i privaten, så hun kan være hjemme, når vi kommer hjem fra skole. Som barn tænker man ikke over sådan noget, forklarer Elming og fortsætter:

- Der gik de andre børn på fritidshjem, fordi deres forældre arbejdede, men når jeg kom hjem fra skole, så var min mor hjemme, og så havde hun planlagt sin patienter, så der var te og knækbrød. Det var hver evig eneste dag. Som barn er man slet ikke klar over, hvor helt igennem unikt det var. Det fortsatte i al den tid, jeg og min bror boede hjemme. Det er noget, man sætter pris på, når man tænker tilbage på det, fortæller Elming, der med inspiration af Inge-Lises amerikanske venner, som de sammen skulle have besøgt, brugte begravelsen til at fejre hendes liv.

- De siger ikke funeral (begravelse, red.). De siger celebration of life (fejring af livet, red.). Det synes jeg bare er så smukt og så fedt. Så det gjorde vi med min mors begravelse. Vi lavede en celebration of life. Der var selvfølgelig mange tårer, men det var mere en fejring af alt det, hun har stået for. Jeg holdt også selv en tale om alle de fede ting, hun havde gjort, og de oplevelser, vi havde haft. Da folk fandt ud af, at det var ok at grine, så grinede de med hele vejen gennem talen. Det tror, jeg var med til at løsne op og få snakken på gled om, hvad Inge-Lise Elming var for en kvinde og hvad har hun betydet for os.

Hør hele afsnittet af Lasse Wiwes podcast "Uperfekt Med Vilje" her!