Caroline Fleming: Derfor bor hun ikke med kæresten
Parret, som arbejder sammen til daglig, er endnu ikke rykket ind på samme matrikel.
Det var sidste år, at tv-baronessen Caroline Fleming, 49, mødte sin tre år yngre kæreste, Frederik Kølle, som er en af Danmarks førende plastikkirurger.
LÆS OGSÅ: Efter stort vægttab: Derfor er jeg ikke på Wegovy
Og selvom parret til daglig arbejder sammen på deres fælles klinik, Caolin, i Charlottenlund, så deler de endnu ikke adresse.
Det fortæller Caroline Fleming i et stor interview med Hendes Verden.
- Nu har jeg selv fundet mit livs match i Frederik. Vi bor ikke sammen endnu, for det er ikke nemt at finde et hus, der er stort nok til os og vores seks sammenbragte børn. Men vi er sammen så ofte, vi kan, og så er det en kæmpe fordel, at vi nu også arbejder sammen. Alt mellem os er vidunderligt, siger hun til ugebladet.
På klinikken, Caolin, er Frederik Kølle chefkirug, mens Caroline Fleming står for at bygge brandet og deres identitet.
- Vi har skabt et nyt liv fra bunden, ligesom dengang man var 25 år og skulle finde sit første hjem sammen. Jeg har for første gang i mit liv mødt en mand, med hvem jeg kan være totalt mig selv. Han elsker mig, præcis som jeg er.
LÆS OGSÅ: Amalie troede, hun havde fundet manden i sit liv – indtil Peter viste sin skjulte side
Uventet møde
Det var held i uheld, at Caroline Fleming mødte sin udkårne. Det var nemlig meningen, at tv-baronessen skulle have rejst ud af landet, den dag de mødtes.
Men et lidt for brutalt farvelkram til sin venindes 50-års fødselsdag, efterlod hende i stærke smerter.
Efter en nat med ondt i kroppen drog hun til lufthavnen, men da hun opdagede, at hun var kommet afsted med sin søns pas i stedet for sit eget, måtte hun opgive at rejse.
LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø har en opfordring til os: "Vi er nødt til at lære at styre det"
Artiklen fortsætter under billedet:
I stedet opsøgte hun et hospital og blev røntgenfotograferet. Undersøgelsen viste ikke, hvad der forårsagede smerterne, og hun kontaktede derfor sin egen læge, der satte hende i kontakt til en plastikkirugisk afdeling tæt på hendes hjem.
Og det var sådan, at Caroline Fleming for første gang mødte sin nuværende kæreste. For selvom klinikken var lukket den dag, tilbød receptionisten at ringe til lægen alligevel.
LÆS OGSÅ: Hemmelighedsfulde Josefine Høgh: Laver nyt program
- Pludselig var jeg på Facetime med en læge, som lignede Brad Pitt, siger hun til Hendes Verden.
Det blev dog ikke til et fysisk møde den dag. Frederik Kølle var ikke selv i stand til at tage ind til klinikken for at undersøge Caroline Fleming, da han var på vej på udflugt med sin søn.
I stedet blev det Carolines veninde, som er læge, der foretog scanningen, og det viste sig, at hun havde to bøjede ribben og en fibersprængning, der heldigvis var ufarlig.
LÆS OGSÅ: Drew Sycamore afslører kæmpe nyhed: En baby er på vej
Caroline Fleming glemte dog ikke lægen, som havde hjulpet hende over facetime, da hun var smerteramt.
- Jeg ringede til den flotte læge for at sige tak for hjælpen, og i løbet af den samtale fandt jeg ud af, at vi begge skulle på efterårsferie til Dubai nogle uger senere og endda med samme fly. Da jeg sad i flyet til Dubai, gik jeg selvfølgelig ned for at hilse på ham, og det er faktisk sådan, min bog slutter: ”Dér på række 15 sad Frederik, deler hun med ugebladet.
LÆS OGSÅ: “Tillykke, I skal have trillinger”-par røber: Det får de for at være med