Anna Stokholm i voldsom ulykke på scenen: Tæt på at dø

Skuespillerinden var tæt på at miste livet for øjnene af publikum.

Da skuespiller Anna Stokholm var under uddannelse på skuespillerskolen, hvor hun gik mellem 2012 og 2016, var hun tæt på at få slukket drømmen om at blive skuespiller for altid.

LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel afslører nyt tv-projekt

Da hun var med til at opføre en forestilling var det nemlig ved at ende fatalt for 'Sygeplejeskolen'-stjernen. Det fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden.

Forestillingen fandt sted i et nedlagt legeland i en hal i to plan, men alt gik ikke som planlagt, og publikum fik sig noget af et chok kort inde i stykket.

- Da premieren havde været i gang i ti minutter, skulle alle vi skuespillere løbe frem og banke på en glasrude på det øverste plan. Jeg løb først ud, men ruden smadrede, og fordi gelænderet var lavet til børn, faldt jeg fire meter ned på betongulvet. Mine nerver og min pulsåre i den ene arm blev revet over, og mine indvolde var kvæstede, siger hun til Hendes Verden.

LÆS OGSÅ: Mie Fitness om sin graviditet: De anbefalede en abort

Anna fortæller videre til ugebladet, at der til hendes held var to ting, der reddede hende fra døden. For det første havde hun haft stunttræning på skolen, og derfor vidste hendes krop, hvordan den skulle falde, og hun slap derfra uden at have brækket en eneste knogle i kroppen.

Derudover sad der også en person blandt publikum, der havde et friskt førstehjælpskursus i baghånden og kunne holde pulsåren på plads i armen.

LÆS OGSÅ: Ærlige Mascha Vang: Det er ikke let

Den voldsomme ulykke resulterede i, at Anna måtte se sig lænket til hospitalssengen i en måned efter, og hun måtte sætte tid af i kalenderen til genoptræning i et helt år efter, hvor hun fik hjælp til både at spise og gå i bad.

LÆS OGSÅ: Datoen er sat: Her skal Dennis Knudsen for retten