Anna Seneca i identitetskrise: Skifter kurs
'Paradise Hotel'-stjernen har taget en stor beslutning.
Anna Seneca, der blev kendt for sin deltagelse i 'Paradise Hotel' i 2020, deler normalvis flittigt ud af sit liv på sin Instagramprofil, men den seneste tid har der været anderledes stille.
Stilheden er der dog en ganske særlig grund til, afslører Anna, der gæster podcasten 'Marcus og Realitypanelet', som udgives i samarbejde med HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Mortada afslører bryllupsdetaljer: Elvira bestemmer
- Jeg tror, jeg står i en identitetskrise, hvor jeg står og har meget store emner oppe at vende, forklarer hun og uddyber:
- Som i: Hvem er jeg, hvem vil jeg gerne udstille at være, hvem vil jeg godt være på Instagram, hvilken mor er jeg, vil jeg noget andet med mit liv? Meget store bolde, jeg har i luften.
De mange tanker har da også fået realitystjernen til at tage en stor, muligvis livsforandrende beslutning.
Anna har nemlig besluttet sig for at vende tilbage til skolebænken, hvis alt går vel.
- Jeg har søgt ind på et studie, fordi jeg nu har været fuldtidsinfluencer i fem år, fortæller hun og røber, hvad hun ønsker at læse:
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson åbner op om fødslen: En hård omgang
- Jeg har søgt ind på film og tv-produktionstekniker. Jeg vil gerne være tilrettelægger. Nu har jeg været på skærmen, nu vil jeg gerne være bag kameraet.
Ansøgningen er altså sendt, men Anna må væbne sig med tålmodighed, før hun finder ud af, om studiedrømmen bliver en realitet.
LÆS OGSÅ: Boris Hiort afslører ny flamme
Der er nemlig først ansøgningsfrist på uddannelsen 1. november, hvorfor hun i ventetiden er gået i krig med at skaffe sig en elevplads, som kan sikre hende adgang til uddannelse - og her løfter hun sløret for, at hun da allerede "er i dialog med TV 2".