Aldrig sket før: Sidneys familie taler ud i ny dokumentar
Sidney Lees familie fortæller for første gang om realitystjernen i ny TV 2-dokumentar.
For få dage siden kom det frem, at TV 2 udkommer med en dokumentarserie om realitykongen Sidney Lees liv.
LÆS OGSÅ: Petra Nagel venter barn nummer 3
Sidney Lees nærmeste familie medvirker i dokumentarserien, der udkommer i tre afsnit, og det er første gang, de står frem og fortæller om deres tid med ham.
- Det er første gang, at jeg lader mig interviewe og blive filmet i forbindelse med Sidney. For jeg har ikke ønsket at komme ind i den verden. Når jeg så gør det i dag, så er det virkelig en meget stor ting for mig. Fordi jeg tænker, at han har spurgt mig om det så mange gange. Nu kan jeg opfylde det, siger Sidney Lees mor Bente i dokumentaren.
Sidneys bror Troels har også holdt sig væk fra rampelyset. Han husker tilbage på Sidneys første tv-optræden som noget positivt, men i takt med, at Sidney gik i gang med flere programmer, begyndte Troels hurtigere at stå af.
- Jeg tror, at jeg selv og de andre i min familie ret tidligt tog en beslutning om, at vi ikke havde lyst til selv at stille op til interviews og på billeder og alt muligt i de kulørte blade.
LÆS OGSÅ: Irina fik tvangstanker: Derfor undgik jeg at købe graviditetstests
Sidneys stemme genskabt
Men udover familien og vennernes medvirken, så medvirker Sidney Lee også selv. I hvert fald vil seerne kunne høre hans stemme.
TV 2 og produktionsselskabet har nemlig genskabt Sidney Lees stemme ved hjælp af kunstig intelligens, og stemmen bruges til at fortælle hans historie.
- Det er forbundet med flere dilemmaer og et stort ansvar, men jeg synes, at vi er landet på et spændende og ikke mindst etisk forsvarligt resultat. Vi har for det første fået familiens samtykke, vi deklarerer det tydeligt overfor seere og lyttere, og så har vi været påpasselige med, hvad vi lader den kunstigt skabte stemme sige. Alt, hvad den siger, er baseret på gennemgribende research, udtalelser fra personer helt tæt på ham og Sidneys egne ord fra, da han levede, fortæller dokumentarens redaktør Thomas Breinholt.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca indrømmer: Derfor er vi flyttet
De første to afsnit af dokumentarserien 'Sidney' har premiere 11. april på TV 2 Play og TV 2 Echo. Det samme gælder de to første afsnit af podcasten 'Echo Dox: Sidney Lee - min historie'. Tredje og sidste afsnit vises på TV 2 Play og TV 2 Echo tirsdag 18. april.
LÆS OGSÅ: Malte Ebert om svær tid: Kæresten blev gravid