AFSLØRING: Fetterlein tjente styrtende på “Luksusfælden”

Der var kun én grund til, at Frederik Fetterlein valgte at sige ja til økonomiske øretæver i ‘Luksusfælden’.

Med en gæld på omkring seks millioner kroner var Frederik Fetterlein tæt på at gå bankerot i 2012. Derfor var det ikke så underligt, at han sagde ja til enhver økonomisk lappeløsning – selv når den kom i form af en tur i "Luksusfælden".

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild har aldrig brugt netbank og MitID

Fetterlein fik nemlig ikke kun besparelser og bedre aftaler med sin kreditorer i programmet. Han fik også en pæn portion penge for at deltage. 

Det fortæller han i "Marcus og Realitypanelet". 

Ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

- Jeg fik penge for det. Det gjorde jeg, fortæller Fetterlein og  indrømmer, at beløbet lå langt over 100.000 kroner.

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-Christian: Noget af det mest ubehagelige, jeg har prøvet

-  Jeg tror faktisk, jeg fik mere, end hele castet normalt får til sammen for et program. Jeg ville aldrig have sagt ja, hvis det ikke var væsentligt over 100.000 kroner, lyder det.

Fetterlein undlader at afsløre det præcise beløb, men nævner senere i "Marcus og Realitypanelet", at han dengang gik efter at ramme en halv million i betaling for et realityprogram.

En bonus

Udover sin løn fik Fetterlein også en bonus. Producenten forudså et beskedent seertal på omkring 80.000, men Fetterlein var overbevist om, at det ville blive en seersucces. . 

- Jeg vandt faktisk et væddemål mod producenten, fortæller Fetterlein og forklarer: 

- Vi sad på en fin restaurant og drak vin. Så sagde jeg til producenten "Jeg tror, det her kommer til at sætte seerrekord". Så sagde han "Hvis der er over 200.000, der ser det, så får du en bonus". 

LÆS OGSÅ: Vigga Bro afslører krænkelse: Var lammet af væmmelse

Programmet endte med at blive set af imponerende 560.000 danskere, langt over de forventede 80.000. Hvad bonusen konkret lød på, holder Fetterlein dog for sig selv. 

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Frederik Fetterlein og Sabrina Sau herunder:

Dette afsnit af "Marcus og Realitypanelet" er sponseret af Just Eat.